I november sidste år var der forlydender om, at skuespillere såsom Aaron Paul (Jesse i “Breaking Bad”) og James Badge Dale (Robert Leckie i “The Pacific”) skulle være på listen over mulige kandidater til rollen som John McClanes søn i den kommende “A Good Day to Die Hard”.
Ved samme lejlighed foreslog de altid kreative Filmz-brugere i forummet muntre alternativer såsom Shia LeBeouf, Taylor Lautner, Justin Bieber eller Hayden Christensen som McClane Jr.
Rollen er nu blevet officielt besat, og det blev ingen af ovenstående. I stedet er valget faldet på den relativt ukendte australier Jai Courtney, der nok er bedst kendt for sin rolle som Varro i “Spartacus: Blood and Sand”.
Se et screen-test-billede af Jai Courtney over for Bruce Willis.
I “A Good Day to Die Hard” må John McClane rejse til Moskva for at overtale politiet til at løslade sønnen. Det viser sig dog hurtigt, at tingene er mere komplicerede end som så, og snart bliver terrorister indblandet. Heldigvis er McClane-æblet ikke faldet langt fra stammen, og far og søn må nu slå sig sammen for at holde hinanden i live – og redde verden.
Filmen starter optagelser til april og får efter planen premiere i USA i februar 2013.
#21 Batsy 12 år siden
3'eren var den værste, men kan stadig se den, da den er bedre end alle mulige andre action film man smider ud i dag. Men 4'eren var dejlig action underholding at the top, især slutkampscenen, nej hvor var det fedt at se Rambo plove fjender ned med det maskinegevær.
#22 gladiator 12 år siden
At han nu skal redde sin søn, som åbenbart også er noget politi/undercover, er bare for meget familiepis...
Det minder lidt om Indiana Jones desværre, og lugter endnu mere af at filmen tager en drejning mod 'family entertainment'...
GIV OS NU BARE MCCLANE ALENE, MED EN GOD OMGANG IRONI, OG IKKE MINDST DÅRLIGT HUMØR! Så kan vi høre ham brokke sig over hver detalje, nakke terrorister og redde dagen, efter en ordentlig omgang røvfuld...!
Synes de første 4 er rigtig hæderlige, og 1'eren fremstår stadig for mig, som den måske mest helstøbte actionfilm of all times...
Don't screw it up Hollywood!!!!!
#23 Babo84 12 år siden
Bruce's far kan i teorien stadig leve :)
#24 Babo84 12 år siden
Tænker jeg også lidt. Det fungerede fint i DH3 og til dels i 4'eren, men nu vil jeg også se Bruce alene. Måske sønnen bliver skudt og blæst i stumper - se, det ville være cool :)
#25 Hr. Nielsen 12 år siden
#26 Babo84 12 år siden
Altså Bruce som bedstefar, der har sin bedstefar med? :)
Hermed ny titel. "Soon Enough We Will All Die hard"
#27 Hr. Nielsen 12 år siden