AICN har fremskaffet et par billeder af karakteren Mad-Eye Moody i den kommende “Harry Potter og flammernes pokal”.
Mad-Eye Moody spilles af den irske skuespiller Brendan Gleeson, der tidligere har haft roller i bl.a. “The Village” og “Troy”.
Coming Soon kan desuden vise to nye billeder af Harry og co. fra den kommende film.
I “Harry Potter og flammernes pokal” vender Harry (Daniel Radcliffe) tilbage til sit fjerde studieår på troldmandsskolen, hvor han tager med sine venner til den Internationale Quidditch Cup og håber på at komme nærmere på den søde Cho Chang. Men en gammel ondskab truer.
Filmen får premiere til november.
#21 myggen 19 år siden
I øvrigt sjovt, at du accepterer tryllestave, monstre, spøgelser og magi, men ikke at 2 15-årige kan samle et telt (de kunne jo have brugt noget af alt det førnævnte?)
#22 danschier.dk 19 år siden
Rent visuelt mener jeg at film 3 har det flotteste troldmandsunivers, og jeg håber de forsætte den stil rent visuelt i 4'eren, men man ved ikke, da der er en ny instruktør på. Vi må bare vente og se. Tilgengæld mener jeg ikke skuespilspræsentationerne i 3'eren er noget at råbe hurra for. På det punkt er 1'eren klart den bedste.
Hvad angår det med teltet, så læs lige bogen igen. Efter at Harry og Hermione har samlet teltet er de selv imponeret da de går ind I det, fordi de ikke var klar over det var et magisk telt.
En sidste ting. Nu har jeg set billedet med Harry og gravstenen et par gange og det undre mig lidt, at der ikke er nogen der har bemærket at navnet på gravstenen er forkert jf. bog 4 og 6. ;-)
#23 Riqon 19 år siden
http://www.hp-lexicon.org/images/lmr/moody-lmr.jpg