ADVARSEL: Spoilers for “The Suicide Squad”!

James Gunns “The Suicide Squad”-spinoff-serie med John Cena i hovedrollen nærmer sig med hastige skridt, og nu har Entertainment Weekly sørget for et nyt billede af serien.

Det er ikke længere Bloodsport, Harley Quinn, King Shark og resten af The Suicide Squad, der skal arbejde sammen med Cenas sindssyge, patriotiske og fredselskende skurk Peacemaker. I stedet bliver vi i “Peacemaker” introduceret til et nyt hold af både super- og ikke-så-superkarakterer. Se billedet her:

The Peacemaker

Fra venstre får vi et gensyn med to karakterer fra Gunns seneste film: Amanda Wallers underordnede, John Economos (Steve Agee) og Emilia Harcourt (Jennifer Holland) . De har fået æren af at arbejde sammen med en ny hemmelig operationsgruppe, der har Wallers lejesoldat Murn (Chukwudi Iwuji) som gruppens leder. Dernæst ser vi Adebayo (Danielle Brooks) og den populære DC-karakter Vigilante (Freddie Stroma). Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig John Cenas Peacemaker i sit let genkendelige Stars and Stripes-farvede kostume.

“Peacemaker” får 8 episoder, hvoraf Gunn har instrueret fem af dem. Kan vi så håbe på en Sæson 2 på et senere tidspunkt? Ifølge Gunn er det en mulighed, da han fortæller EW:

“Jeg ville gerne lave en Sæson 2. De skal bare fortælle mig, at de vil lave den.”

Forhåbentlig bliver den første sæson god nok til at overbevise Warner Bros. og DC om at fortsætte serien, så vi kan få endnu flere James Gunn-genialiteter med i DCEU.

“Peacemaker” Sæson 1 får premiere på HBO Max til januar.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: