Instruktøren bag “Dracula Untold”, Gary Shore, instruerer denne psykologiske gyser.

Gys og gru lurer på skibsdækket af The Queen Mary. Filmen var oprindeligt opkaldt efter skibet, men skiftede navn til “Haunting of the Queen Mary”. Filmen er en psykologisk gyser, som udforsker de mystiske og voldelige hændelser en familie udsættes for, når de rejser med skibet halloween-aften i 1938. Hændelserne forbindes til en familie, som opholder sig på skibet i nutiden.

Siden filmen handler om skibet, er optagelserne selvfølgelig foregået på det rigtige Queen Mary-skib, som er strandet i Long Beach, Californien. Handlingen er inspireret af besøgendes oplevelser på skibet, hvor de kan genkalde at opleve spøgelser og overnaturlige syner, mens de har været på skibet.

Rollelisten omfatter Alice Eve, Joel Fry, Nell Hudson, William Shockley, og den BAFTA-vindende skuespiller Lenny Rush. Manuskriptet er skrevet af Oliver og Tom Vaughan i samarbejde med Shore.

“Haunting of the Queen Mary” får amerikansk premiere den 18. august 2023. Herudover vil filmen også blive udsendt på diverse streamingtjenester. Hvornår filmen kommer til Danmark, vides ikke.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: