Veteraner og talenter mødes for at samarbejde og give modstand.

Den Gerald Butler- og O’Shea Jackson Jr.-ledede actionfilm “Den of Thieves 2: Pantera” har offentliggjort sit færdige cast. De seneste 11 tilføjelser består af flere internationale talenter, som er ved at gøre sig bemærket inden for branchen. Har man set diverse krimiserier og -film, kan man måske genkendte navnene:

  • Salvatore Esposito er en italiensk skuespiller, som har spillet med i serierne “Gomorrah” og sæson 4 af “Fargo”.
  • Orli Shuka er en britisk-albansk skuespiller, der har gjort sig bemærket i serier som “Gangs of London” og “Save Me”.
  • Evin Ahmad er en svensk-kurdisk skuespiller, som har spillet med i den svenske krimiserie “Snabba Cash”.
  • Cristian Solimeno er en britisk skuespiller, som har spillet forfulgt og handlekraftig i lånehajsthrilleren “The Glass Man”.
  • Nazmiye Oral er en hollandsk skuespiller, som har spillet primært på hollandsk og inden for krimigenren.
  • Yasen Zates Atour har spillet Coen i sæson to af Netflix’ fantasy-serie “The Witcher”.
  • Giuseppe Schillaci får sin filmdebut med “Den of Thieves 2: Pantera”. Indtil da tæller hans krediteringer blandt andet serien “Romulus”.
  • Dino Kelly har spillet en mindre rolle som Goliath i “Peaky Blinders”
  • Rico Verhoeven har spillet hovedrollen i den hollandske “Black Lotus”
  • Velibor Topic er en britisk skuespiller, som har spillet med i “Snatch” og “Kingsman: The Secret Service”
  • Antonio Bustorff er skuespiller og kampsportsudøver. Hans seneste kreditering inkluderer blandt andet “Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One”.

Kilder fortæller, at optagelserne til “Den of Thieves 2: Pantera” blev færdige den 5. juli. Det er cirka en uge før, strejken blandt skuespillere i fagforening, SAG, blev skudt i gang. Post-produktionen er derfor gået i gang, og strejken kan umiddelbart ikke påvirke forløbet for filmen.

“Den of Thieves 2: Pantera” får premiere i slutningen af 2024.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: