Optagelserne til den 21. Bond film, “Casino Royale”, går i gang i dag, og der er undren at spore rundt omkring over at der endnu ikke – officielt i hvert fald – hverken er castet en Bond-pige eller skurk til den kommende film.

Manuskript og tidsplanerne er på plads for filmen, og selvom scenerne med Bond-pigen ikke skal optages før om en måned, begynder tiden at skride. Paul Haggis, der har skrevet filmen, har udtalt at studiet stadig er i forhandlinger med tre eller fire kvinder for tiden.

På skurkefronten er situationen den samme, der er rygter om en masse mulige kandidater, deriblandt skulle danske Mads Mikkelsen være ivrig efter rollen, men der er stadig ikke noget endeligt besluttet. Derfor udfører stuntmanden Sebastien Foucan indtil videre stunts i de scener hvor Bond står overfor skurken, hvor selve scenerne med skuespilleren, der skal udfylde rollen, vil blive filmet senere, når en sådan er blevet castet.

Det forlyder endvidere at den jagt over hustage, der oprindeligt blev lavet til “On Her Majesty’s Secret Service” fra 1969 vil blive genskabt til en aktionsekvens i “Casino Royale”.

Ydermere har Daniel Craig antydet overfor pressen, at Bond måske slet ikke vil iføre sig den smoking han ellers er kendt for i denne film.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 filmz-d4||3 18 år siden

Altså så det har jo faktisk ik rigtigt noget med Bond at gøre :( hehe..
Gravatar

#2 Patriarch 18 år siden

Jeg håber altså de farver hans hår... og self. ender ham med smoking i nole scener - det garantere jeg. Jeg mener den hedder CASINO royale forhelvede :D
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#3 filmz-d4||3 18 år siden

Ja og det ER jo en bond film som de siger, godt nok uden nogen bond, uden smoking og uden alle de gejle ting.
Gravatar

#4 filmz-darthfrede 18 år siden

#2
Mht. det blonde hår - It's gone! :-)
We would destroy the Cybermen with ONE Dalek!
Gravatar

#5 filmz-Kaae 18 år siden

Æv, synes godt nok at denne måde at lave film på er for skabelon-agtig...De skal bare fylde de samme kasser ud med nye skuespillere, men ellers kører det bare ud af samme smøre.
-------

"You gotta tell 'em. Soylent Green is people!"
Gravatar

#6 filmz-Bruce 18 år siden

Så mangler vi bare en gang plastik kirurgi! 12-14 stks.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#7 Riqon 18 år siden

Stemmer hellere for Lars Mikkelsen som skurken.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#8 NightHawk 18 år siden

Lidt bizart, at de netop med titlen "Casino Royale" fravælger Bonds klassiske smoking. De leger med ilden de "kære" producenter.

Forøvrigt noget mystisk at optage alle stunt scener, uden at ha castet skurken. Man må da håbe at de så minder bare en lille smule om hinanden når den tid kommer. Det nytter jo ikke noget at hyre Michael Clark Duncan, hvis stuntmanden ligner Don Cheadle.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."

Skriv ny kommentar: