“The Simpsons Movie” er lige på trapperne, og alt efter hvordan familien klarer sig i deres debut på det store lærred, kan det skabe en forventning om, at også andre animerede tv-serier finder vej til biograferne.

Seth MacFarlane, der har skabt serien “Family Guy”, har selv haft mange overvejelser om, hvordan hans animerede familie kunne tage hoppet til alverdens biografer: ”Vi har forsøgt at regne ud, hvordan det kan gøres, uden at serien samtidig lider under det.”

McFarlane tilføjer, at det er de samme overvejelser, der har udsat en “Simpsons”-film så længe. McFarlanes bedste bud på en løsning er at hyre en ekstern forfatter, der har været tilknyttet serien, til at påbegynde et manuskript sideløbende med serien laves. Han fortæller dog, at han endnu ikke har ideer til plottet, og at han samtidig skal have overbevist cheferne ved Fox om, at projektet er en god idé.

”Intet er officielt,” fortæller McFarlane, og tilføjer, at i bedste fald vil en “Family Guy”-film kunne være klar i løbet af nogle år.

Selvom der endnu ikke foreligger specifikke ideer til plottet, kan McFarlane dog afsløre, at filmen ville omhandle en lille historie om familien Griffin: ”Jeg ønsker ikke at lave en ‘Familien Griffin skal redde verdenen’ historie,” afslutter McFarlane.

Da “Family Guy” vendte tilbage efter at have været annulleret, var det i første omgang i en film, der blev udgivet direkte til dvd. Filmen, “Family Guy Presents Stewie Griffin: The Untold Story”, var dog i realiteten en tre afsnit, der efterfulgte hinanden.



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#11 HonoDelLoce 17 år siden

#10

Jeg synes nu, at sangene fungerer meget godt i både Family Guy og også i American Dad..

Det er nemt at se, at Seth McFarlane har været vild med musicals i mange år :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#12 Kram 17 år siden

Seth McFarlan er jo ikke sjov, forstå det nu, og Family Guy er til grin. Ja det var da sjovt i starten, men come on...

South Park er til gengæld intelligent og aktuelt, elsker når de trasher lorte TV som Family Guy.

http://uk.youtube.com/watch?v=YzfpQ5cHwDQ

Se, det er fandme intelligent humor, og de har jo 100% ret.
...
If winning isn't everything, why do they keep score?
Gravatar

#13 filmz-Gregers 17 år siden

#12 wauw.. Der er godt nok én der ikke forstår sig af sætningen "Hver sin smag". Søde ven, du har din holdning, andre har deres. Lav være med at lave det om. :)
I'm cooler than you ;D
Gravatar

#14 icetea 17 år siden

#12 Dine 2 første linjer, har du bare oversat en comment indefra youtube hehe? :)

Men ja, Southpark slår Family Guy med flere længder, og de 2 episoder er geniale :P

Forstår ikke helt? De har da lavet en film? og den var da meget sjov, men jeg ser aldrig Family Guy pga. det forpulede pis med at der skal være sang i så mange afsnit, det ødelægger ALT, det er jo ikke sjovt at se folk hoppe rundt og synge, hverken i Family Guy eller Simpsons (selvom det "kan" være sjovt noglegange). Meningen med sådanne serie er at se komedie og ikke musical.
Gravatar

#15 MikkelHJ 17 år siden

Jeg ser frem til en eventuel Family Guy film. Det er en fremragende serie. Jeg synes i øvrigt, sangene er et fint indslag i serien. Jeg var for eksempel færdig af grin over Prom Night Dumpster Baby fra afsnittet Airport '07. Dette afsnit indeholder også nogle glimrende referencer til Airplane!.

Med hensyn til South Park, så er det også en ganske udmærket serie. Jeg synes bare tit, at den bliver overmoraliserende hen imod slutningen. Dagens pointe skal gerne skæres ud i bølgepap.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#16 nygaardpetersen 17 år siden

Elsker Family Guy... Synes det er sjovere end Simpsons selvom det også er genialt!
Gravatar

#17 Bates 17 år siden

#11 - Ja, det er nemt at se. Men jeg forbander det stadig langt væk.

igen...hver sin smag :)
Gravatar

#18 akerman 17 år siden

#8
Fuldstændig enig - jeg er ved at falde i søvn hver gang de smider en sang på. Nogengange er der endog flere sange i et afsnit. De kan allerhøjst fremtvinge et smil på linje med dem jeg tilbyder oldemor og oldefar til obligatoriske familiefester.
Gravatar

#19 Kram 17 år siden

#13 - Ha ha rolig nu, jeg respekterer skam folks ret til at kunne lide lort :P Er bare forarget over hvor langt ude Family Guy er, på et humoristisk plan. Der er absolut intet 'toilet humor' som jeg ikke finder sjovt normalt, men Family Guy er bare så dumt :).

#12 - Prøv at stave Kram bagfra, så ser du nok hvorfor ;).
...
If winning isn't everything, why do they keep score?

Skriv ny kommentar: