Måske var Roland Emmerichs “2012” mere realistisk, end de fleste gik og troede…
Angiveligt skulle George Lucas således være overbevist om, at verden vil gå under i 2012 – i hvert fald, hvis man skal tro på Seth Rogen, der for nylig havde mulighed for at tale med Lucas og Steven Spielberg.
Se også: Mulig voldtægtsscene i Seth Rogen-film skaber forargelse.
Rogen fortæller, at han var målløs, da Lucas i ca. 25 minutter i detaljer fortalte om, hvordan han er overbevist om, at Jorden vil gå under til næste år.
“Han snakkede om de tektoniske plader, og under hele forløbet sad Spielberg og rullede med øjnene og sagde ‘Min nørdede ven kan ikke tie stille, jeg beklager…'”
Rogen siger, at han til at begynde med troede, at Lucas lavede sjov, men da det gik op for ham, at instruktøren var seriøs, spurgte han Lucas, om han så ikke havde bygget en rumskib – og om Rogen ikke kunne få en plads, når det hele gik af lave.
Lucas påstod dog hårdnakket, at han ikke var i besiddelse af et sådant rumskib, men Rogen mener alligevel, at Lucas og Spielberg sammen vil forlade Jorden i en Tusindårsfalk, mens vi andre dødelige vil gå under…
Læs også Filmz-artiklen: George Lucas – Manden, man elsker at hade.
#31 mar16 13 år siden