Steven Wilder Striegel er blevet klippet ud af “The Predator”.

Han har medvirket i Shane Black-film som “Iron Man 3” og “The Nice Guys“. Og Steven Wilder Striegel havde også en rolle at spille i “The Predator”.

Men kort inden premieren er Steven Wilder Striegel blevet fjernet fra “The Predator” af 20th Century Fox, skriver Variety.

Wilder medvirkede i en scene, hvor han slår på Olivia Munns karakter.

Olivia Munn opdagede efterfølgende, at Wilder i 2010 blevet dømt for sexkrænkelser, hvilket kostede ham seks måneders fængsel.

Således forsøgte Wilder over internettet at overtale en pige på 14 år til at have sex med ham.

Munn gik til Fox med sin viden om Wilder, hvorefter Fox besluttede at få hans scene fjernet fra “The Predator”.

Shane Black kendte til Wilders dom, men fortalte intet om den til Fox eller castet. Han fokuserede i stedet på at give en ven en ny chance.

Nu undskylder Black, at han ansatte Wilder:

”Jeg undskylder til alle, som jeg har skuffet ved at lade Steve være omkring dem, uden at de selv kunne medvirke til beslutningen,” udtaler Black.

“The Predator” har premiere d. 13. september.

 



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#11 Ryder666 6 år siden

Mejse (10) skrev:
#9 bestemt og det er jo også derfor jeg sagde han ikke burde være klippet ud :)

han har udstået sin straf, om en arbejdsgiver vælger at ansætte en tidligere straffet må de jo selv om, men at ansætte ham og så klippe ham ud, er fjollet :)

men igen den er vist mere på Shanes skuldre, men han er jo svær at klippe ud :P


En som Danny trejo har vist en voldsom plettet straffeattest. Måske ikke som sex krænker, men er tidligere straffet. Og trods hans kriminelle handlinger, er der folk der har fået øjnene op for ham og ansat ham, selvom han var straffet. Og noget af det, var ikke småsager.
Gravatar

#12 Mejse 6 år siden

#11 og det er da dejligt, og der er da sikkert tonsvis af eksempler, men derfor er det jo stadig op til en arbejdsgiver eller ej om de vil ansætte en tidligere straffet :)

men at gøre det på denne her måde, sætter bare Hr striegel i en meget sværere situation, så selvom Black prøvede at hjælpe ham, så har han sikkert smadret hans karrierer, siden grunden til det ikke blev opdaget af firmaet, åbenbart er at der er nogen regler der gør det ulovligt for dem at undersøge skuespilleres baggrund.
Gravatar

#13 Ryder666 6 år siden

Mejse (12) skrev:
#11 og det er da dejligt, og der er da sikkert tonsvis af eksempler, men derfor er det jo stadig op til en arbejdsgiver eller ej om de vil ansætte en tidligere straffet :)


Det er så sandt. :)
Gravatar

#14 Nagash 6 år siden

Nu er Trejo jo også meget åben om sin fortid og lyver ikke om det eller holder det skjult. Derfor kan en arbejdsgiver tage stilling lige fra starten af.

Man skal ikke glemme, at her er tale om sexkrænkelse af et barn. Trejos domme går på banderelaterede sager. Så altså vold, stoffer og lignende.

Havde Wilder og Black nu været åben om det ved ansættelse, så var sagen jo en anden. Så kunne selskabet jo tage stilling allerede der.

For jo, en tidligere straffet bør selvfølgelig også have en chance efter aftjent straf. Og nu når optagelsener var i hus, så er det skam fjollet at klippe ham ud. Især nu når filmen i forvejen har haft en meget omtumlet tilværelse.

Mit første indlæg handlede nu mest om, at der her rent faktisk var belæg for fyringen, da han rent faktisk er dømt, kontro alle MeToo anklagerne, som kun er baseret på påstande.
Gravatar

#15 Bishop 6 år siden

#5
Det står dig frit for at tilgive nogen som har prøvet at lokke dit barn til at ha' sex med dem. Men da det ikke ligefrem er noget den brede befolkning ser let på, er det fuld forståeligt at Fox forsøger at iværksætte en form for "Damage Control"
At ha' en sexpredator med i film er et sandt PR-mareridt og selvom filmen hedder Predator.

Skriv ny kommentar: