De kultkendte hajtornadoer har indtil videre hærget eksklusivt i USA. Men i “Sharknado 5” forsætter de på den anden side af Atlanten og i resten af verden med den nu officielle undertitel “Global Swarming”.

Se også: Bekræftet: En global sharknado rammer i “Sharknado 5″

Den tidligere titel “Sharknado 5… Earth 0” er altså skrottet til fordel for den nye titel “Global Swarming”, der er et resultat af fans bidrag på Facebook, skriver Syfy på deres blog.

Sammen med den nye titel har SyFy også annonceret en lige så ordspillende og tidsrelevant tagline: “Make America Bait Again”.

Ian Ziering fortsætter som hajdræberen Fin Shepard sammen med den bioniske kone i Tara Reids skikkelse. Deres søn bliver fanget af en omrejsende ‘Sharknado’, der farer fra land til land, hvorfor de så skal på international ‘Sharknado’-jagt.

Til at fange tornadoen får de assistance fra et hold af kongelige, olympiske atleter og videnskabsmænd.

Derfor får vi gæsteoptrædener af modellen Fabio som Paven, musikeren Olivia Newton-John som videnskabsmand og skateboarderen Tony Hawk som ‘masterful weapons operative strategist’.

“Sharknado 5: Global Swarming” får digital premiere d. 6. august i USA.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: