Boybandet Backstreet Boys har lavet musikhits som “I Want It That Way” og “Everybody”. Filmselskabet Asylum har lavet filmhits som “Sharknado” og “Sharknado 2”. Nu forener de deres mægtige evner i én og samme film – zombie-western-filmen “Dead 7”, der skrives af Nick Carter fra Backstreet Boys.

Se også: Fans bestemmer om Tara Reid dør i “Sharknado 3: Oh Hell No!”

Det er Rolling Stone, der kan fortælle om det sælsomme samarbejde, der inkluderer nok et boyband, N’Sync. Eller et medlem fra bandet, Joey Fatone, hvilket betyder, at fans må se langt efter Justin Timberlake i den kommende Asylum-film.

Der bliver lidt for alle i den kommende (b-)film, der er et sandt overflødighedshorn af genrer:

”Det er en zombie-western-futuristisk-horror-film,” forklarer manuskriptforfatter og til anledningen skuespiller, Nick Carter.

“Dead 7” vil blive vist på kabelkanalen Syfy, der forleden viste “Sharknado 3”, men har endnu ikke fået fastsat premieredato.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Therewillbeblod 9 år siden

Hvis man har penge, så kan man få...
Fuck Jurassic World!!
Gravatar

#2 Juhler 9 år siden

Therewillbeblod (1) skrev:
Hvis man har penge, så kan man få...


Det har de nok ikke mere, siden de siger ja til dette :-P
Gravatar

#3 Therewillbeblod 9 år siden

Tror De ikke Juhler?

Jeg syntes det lyder som et af de der projekter, hvor den semi-kendte, vil forsøge at påbegynde en instruktør-karriere - nu hvor udseende ikke er så ungdommeligt, eller gennemslagskraften på nyt materiale er begyndt at være meget begrænset.

Syntes der er mange musikere / skuespillere, som prøver dette. De fleste fejler dog...

GODE EKSEMPLER
Ron Howard
Rob Zombie
Angelia Jolie
Clint Eastwood

DÅRLIGE EKSEMPLER
Fred Savage
Eddie Murphy
Ice Cube
Fuck Jurassic World!!
Gravatar

#4 Mads47 9 år siden

Fantastisk nyhed, har ikke haft lyst til at se noget fra the Asylum før nu!
Gravatar

#5 Nagash 9 år siden

Filmen i sig selv, lyder godt nok ringe. Det kunne de måske toppe, ved at lade dem levere soundtracket også :P
Gravatar

#6 Geekalot 9 år siden

#3 din egen liste fremgår det med flest gode eksempler hehe :)
Gravatar

#7 Therewillbeblod 9 år siden

Geekalot (6) skrev:
#3 din egen liste fremgår det med flest gode eksempler hehe :)


You know what good sir? Det er jeg faktisk også kommet lidt frem til :) Jeg gir' en kvaje-bajer!

Hæhæ, jeg mindes bare et interview jeg læste med Rob Zombie - jeg er glad for (noget) af hans musik og (de fleste) af hans film.

Og HAN fortalte i det interview at han var træt af så mange musiker og skuespiller venner, som ville igang med at instruere - fordi de var kommet til et punkt i deres karriere, hvor de måske ikke kunne leve på udseende. Eller de ikke følte de havde mere at byde på, rent musiks.
Og det irriterede ham, at folk ikke fattede hvor hård et job det faktisk er. Og at folk troede at det var et stunt han lavede for at forblive "relevant".

Jeg ved selvfølgelig ikke hvor alvorlig Hr. Nick Carter tager dette projekt. Det skal selvfølgelig være plat når det er Asylum, men jeg kom alligevel til at tænke på det med tideligere kendte, som tror at de bare kan hoppe over og blive instruktør, som en slags plan B.
Fuck Jurassic World!!

Skriv ny kommentar: