Sharlto Copley (“District 9”, “The A-Team”) er i forhandlinger om at medvirke i DreamWorks’ kommende sci-fi-eventyr “I Am Number Four”, baseret på den første bog i James Frey og Jobie Hughes’ sci-fi-serie.
Filmen har allerede Alex Pettyfer (“Beastly”) i hovedrollen, mens D.J. Caruso (“Eagle Eye”, “Disturbia”) står for instruktionen.
Historien i den planlagte seks bogs lange serie følger en gruppe bestående af ni teenagere fra det ydre rum. De unge udenjordiske væsner har været nødsaget til at flygte fra deres hjemplanet, inden den blev destrueret af en fjendtlig race.
Mens rumteenagerne begynder at tilpasse sig deres nye hjem med bl.a. skolegang på den lokale high school, går det op for Number Four (Pettyfer), at han og de andre bliver jagtet af den fjende, der sprængte deres planet i stykker.
Copley skal spille titelfigurens mentor. Michael Bay og Steven Spielberg er producere på filmen.
Se også: D.J. Caruso instruktør på rumvæsenfilmen “I Am Number Four”.
#1 KOROR 14 år siden
#2 Kviesgaard 14 år siden
Der forsvandt min potentielle interesse i den film.
#3 filmz-Bruce 14 år siden
#4 Daywalker 14 år siden
#5 GoBBLeS 14 år siden