Indtil videre har DC ikke annonceret en ny titel i “Shazam!”-filmserien.

Skuespiller Zachary Levi var for nyligt en del af podcasten “The FilmUp Podcast“. Levi, som er hovedrolleinder af superheltefilmserien “Shazam!”, udtalte sig om modtagelsen af den seneste film “Shazam! Fury of the Gods”, og hvorvidt filmserien fortsætter.

For Levi er der en sammenhæng mellem de to emner: ‘Jeg ved ikke, hvad fremtiden indeholder, fordi den anden film var desværre ikke særlig godt modtaget’. Skuespilleren uddyber: ‘Scores fra publikum er stadig meget gode, men anmeldernes scores var overraskende lave’. På Rotten Tomatoes kan man se, at blandt anmeldere har filmen en score på 49%. Hos publikum har den anden “Shazam”-film til gengæld en score på 86%.

I samtalen giver Levi medhold i, at det ikke er en perfekt film på niveau med noget, Orson Welles ville udgive. Omvendt forsvarer han “Shazam! Fury of the Gods” og udtaler, at ‘det er en virkelig god film’.

Hvis det skulle ske, at DC Studios-chefer James Gunn og Peter Safran ikke vælger at fortsætte med superhelten “Shazan!”, håber Levi, at den seneste film får en sen medvind: ‘Jeg håber bare eller tror, at tiden vil vise… det vil være en af den slags ting, som folk vil vende tilbage til: At de vil se “Fury of the Gods” på streamingtjenester eller på et fly eller noget.’.

DC Studios har ikke annonceret en ny “Shazam!”-film. Læs her, hvad man kan forvente fra DC.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: