Shia LaBeoufs offentlige nedsmeltning nærmer sig efterhånden Charlie Sheen’ske dimensioner. Tidligere på året nikkede han en fyr en skalle på en bar i London, og til premieren på ”Nymphomaniac” ved Berlins Filmfestival troppede han op på den røde løber iført en brun papirspose med ordene ”I’m Not Famous Anymore”.

Se også: Trailer til “Charlie Countryman” med Shia LaBeouf og Mads Mikkelsen

I søndags fortsatte den amerikanske skuespiller så sin offentlige deroute, da han blev anholdt under en visning af teaterstykket “Cabaret” på Broadway. LaBeouf rejste sig angiveligt op under forestillingen og råbte af skuespillerne, indtil en sikkerhedsvagt prøvede at eskortere ham væk. “Transformers”-stjernen nægtede og måtte efterfølgende føres bort af politiet.

Og i følge hjemmesiden The Hollywood Reporter fik politiet skuespillerens raseri at føle på vejen ud.

”Fuck dig. Det her er fucking latterligt. Ved du overhovedet, hvem jeg er?!” råbte han.

Hvad der i starten mindede om et syret kunstprojekt a la det Joaquin Phoenix kastede sig ud i med filmen ”I’m Still Here”, ligner nu mere og mere en tragisk nedtur for den 28-årige skuespiller.

I følge online-avisen The Huffington Post har Shia LaBeouf taget konsekvenserne af sin opførsel og tjekket ind på en afvænningsklinik i Hollywood Hills.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Barry Lyndon 10 år siden

Ja. For fem dage siden. Hvis man er så sent ude med en, oven i købet ret ligegyldig, nyhed, skal man slet ikke komme med den.
Gravatar

#2 BN 10 år siden

Filmz.dk er godt nok ved at blive triviel og ligegyldig med hensyn til sine nyheder. Og nøj, hvor jeg dog savner Filmz TV!
"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)
Gravatar

#3 tricopulus 10 år siden

Shia LaBeouf skulle tage og blive voksen....og så er det dermed sagt :-)
Hans præstation transformers 1 og 2 var ok, som forventet (I et positivt lys, ikke negativt) , men kunne godt have undværet ham i transformers 3.
Især fordi ham og megan fox ´s karakterer var kommet langt og virkede mere som om de skulle ende lykkeligt sammen, ærgeligt at fox og bay blev uenige mht transformers 3 , fordi jeg tror den ville havde fungeret bedre (Ikke at den var dårlig) , med megan fox.

Men glæder mig da at se den nye i den nære fremtid.................




Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
Gravatar

#4 Manthraxx 10 år siden

Det er altid et godt tegn når en skuespiller siger "ved du hvem jeg er?" til politiet
Gravatar

#5 Hive 10 år siden

Man indser pludseligt at Filmz har taget en drejning, når man oplever en bruger i fuld seriøsitet argumentere for en skuespillers kvaliteter baseret udelukkende på dennes virke i Transformers-filmene...
Gravatar

#6 tricopulus 10 år siden

jamen kære ven, synes du da han var dygtig i den sidste indiana jones film ??? ,
http://www.imdb.com/title/tt0367882/?ref_=nv_sr_4
fordi det synes jeg nu ikke han var, han forsøgte men nej, og mener også han var med i constantine og der synes jeg heller ikke om hans præstationer, så shia lebeouf (eller hvordan hans efternavn nu staves) er ikke lige min kop te.
Så ja, jeg er seriøs angående film, men baseret ikke kun lebeouuf præstationer på en film-serier, men også de andre film jeg har set ham i. Og for ikke at glemme , Lawless filmen der spillede han heller ikke særligt godt.
Så han er ikke min kop te.
Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
Gravatar

#7 moulder666 10 år siden

tricopulus (6) skrev:
jamen kære ven, synes du da han var dygtig i den sidste indiana jones film ??? ,
http://www.imdb.com/title/tt0367882/?ref_=nv_sr_4
fordi det synes jeg nu ikke han var, han forsøgte men nej, og mener også han var med i constantine og der synes jeg heller ikke om hans præstationer, så shia lebeouf (eller hvordan hans efternavn nu staves) er ikke lige min kop te.
Så ja, jeg er seriøs angående film, men baseret ikke kun lebeouuf præstationer på en film-serier, men også de andre film jeg har set ham i. Og for ikke at glemme , Lawless filmen der spillede han heller ikke særligt godt.
Så han er ikke min kop te.


Ok, så du siger han var ringe i Indy 4 men fremhæver hans skuespil som noget positivt i Transformers 2?

Det kræver vist en: ....
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#8 tricopulus 10 år siden

røvfuld????
hehe :-)
Ja hans præstation i transformers 1 og 2 var ok, men så dalede hans præstation , iflg., mig.

Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."

Skriv ny kommentar: