Til trods for at den tredje “X-Men”-film angiveligt var “The Last Stand” har 20th Century Fox ikke lukket af for muligheden om en potentiel “X-Men 4”. “X-Men” executive producer Lauren Shuler Donner kan i et interview med LA Daily News komme lidt ind på planerne for et muligt fjerde filmeventyr om Xaviers mutanter.

”Vi har kontrakt på de nye skuespillere, men ikke på de ældre medlemmer af castet,” fortæller Donner. Og eftersom det oprindelige cast tæller navne som Halle Berry, Hugh Jackman, Rebecca Romijn og Famke Janssen kan det let løbe op i en enorm sum penge at få dem tilbage i stalden i den fortsatte saga.

Dog er fans sikret et gensyn med Jackmans figur Wolverine, da selskabet rykker frem med planerne for den lovede film dedikeret til den barske Logan med adamantiumkløerne.

”Det næste projekt vi skal lave er ‘Wolverine’, men ikke før ved årets udgang, fordi han er med i Baz Luhrmanns filmprojekt,” beretter hun. ”Vi har manuskriptet klar og arbejder på det.”

Dette kan måske betyde, at Jackman muligvis også vil takke ja til en medvirken i den potentielle “X-Men 4”, eftersom han stadig er glad for at være involveret i Marvels tegneserieunivers.

”Vi har også ‘Young Magneto’ under udvikling,” kan produceren afsløre.



Vis kommentarer (27)
Gravatar

#21 filmz-Kadann 18 år siden

#19 -

Wolverine er jo en lille skid, som hive skriver, så er Jackman faktisk også for høj til rollen, da Wolverine kun er 1.60-1.65 i tegneserierne.. så det ville bestemt ikke holde.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#22 filmz-look 18 år siden

wolverine er også meget mere muskoløs end det hugh jackman er
Gravatar

#23 Hive 18 år siden

#22

Deres muskulaturer har skiftet meget afhængig af, hvilken tegner der har portræteret dem... men generelt set har samtlige af heltene i tegneserierne jo meget større muskler end nogen af skuespillerne i filmen. Muskler bliver jo ekstremt overdrevet i tegneserien. Cyclops, Iceman, Collossus - ingen af dem har da ligeså store muskler som i tegnet form heller... for ikke at nævne det faktum, at samtlige kvinder i filmen skulle have betydeligt større bryster, hvis tegneserien skulle rammes 100%. :p

Vi må nu engang bare acceptere, at der altså må forekomme ændringer fra tegneserie til film. ;)
Gravatar

#24 filmz-Kadann 18 år siden

#23 -

Præcis.. hvis alle skulle være helt som i tegneserierne, skal de jo nærmest være på størrelse med Arnold dengang i 70'erne og tøserne skal ligne noget der nærmer sig pornomodeller, superslanke og med kæmpestore kasser.

Ikke at jeg ville have noget imod at se det, men det hjælper jo ikke på realismen i de filmatiseringer. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#25 erikjust 18 år siden

man kan ikke gå på kompromi med kvalitet hvor jeg msåke godt kan undvære Halle Berry, er Ian McKellen og de andre satans gode til deres roller.

hvis du laver en X-men 4 skal de være med, der er ingen tvivl om det what so ever.
Gravatar

#26 enfilmnørd 18 år siden

#25 kan kun give dig ret.
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#27 Hive 18 år siden

Lige præcist Ian McKellan vil jeg faktisk helst undvære... ikke fordi han ikke er en god skuespiller, men fordi X-Men nu engang som tidligere nævnt har mange andre interessante fjender end netop ham...!

Shadowking, Sentinels, Hellfire Club, Omega Red, Apocalypse, Mr. Sinister, etc... der er masser at tage af.

Skriv ny kommentar: