Med starten af optagelserne til “Harry Potter og Fønixordenen” begyndende på mandag, er de sidste roller til filmen endelig faldet på plads.

Således er rollen som Luna Lovegood, der er en småforvirret pige, som bliver en vigtig allieret for Harry og co. blevet besat, efter en audition, hvor intet mindre end 15.000 håbefulde teenagere forsøgte at score rollen. Jobbet gik til den hidtil ukendte 14-årige Evanna Lynch.

Ydermere er Imelda Staunton, der var Oscar-nomineret sidste år for “Vera Drake”, blevet castet til rollen som skolens nye lærer mod mørkets kræfter, og ministeriets forlængede arm på Hogwarts, Doloris Umbridge, eller Dolora Nidkjær som den danske oversættelse lyder. Samtidig er rollen som Bellatrix Lestrange, der er en af Lord Voldemorts disciple, gået til Helen McCrory (“Casanova”, “Charlotte Gray”).

Det forlyder endvidere at Natalia Tena er blevet castet til rollen som Nymphadora Tonks, en formskiftende Auror, mens Kathryn Hunter er castet til Mrs. Figg, en nabo til Harry, der medvirker i starten hvor der er et sammenstød med dementorer.

I “Harry Potter og Fønixordenen” vender Harry tilbage til sit femte år på Hogwarts og opdager at store dele af troldmandsverdenen fornægter hans historie om sammenstødet med mørkets herre. I frygt for at Dumbledore lyver om Voldemorts tilbagevenden for at underminere hans stilling og overtage jobbet, udpeger ministeren for magi, Cornelius Fudge, en ny lærer i forsvar mod mørkets kræfter, Dolora Nidkjær, der skal holde øje med Dumbledore og Hogwarts elever. Men hendes ineffektive ministeries godkendte program for faget, gør at eleverne ikke føler sig i stand til at forsvare sig mod mørkets kræfter. Derfor tager trekløveret sagen i egen hånd, og begynder at holde hemmelige møder, hvor Harry lærer andre elever at forsvare sig mod mørkets troldmænd, så de dermed er bedre rustet til kampen der ligger forude.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 filmz-darthfrede 18 år siden

De voksne passer umiddelbart ok til rollerne...
Jeg har dog mine tvivl om den Potter-fanatiske Lynch.

Ikke deto mindre glæder jeg mig fandme til denne her film! 5'eren har bare sådan en dejlig, mørk, kompleks, psykisk historie (det var sgu mange tillægsord i én sætning).

Dumbledore sparker SÅ MEGET numse i den her afdeling! :-)
We would destroy the Cybermen with ONE Dalek!
Gravatar

#2 filmz-bullseye 18 år siden

Imelda Staunton er et rigtig godt valg til Doloris Umbridge - næsten 100% som jeg forestillede mig hendes ansigt!
Gravatar

#3 filmz-ulrik ulmer 18 år siden

#2 Jeg er helt enig. Da jeg så hende første gang udtalte sig om at hun har fået rollen i oktober/november, sagde jeg ved det sammen, det er Dolora Nidkjær det der. Hun er en af de personer jeg hader mest, og bliver gal på.

Luna Lovegood rollen, er efter min mening også godt valgt, glæder mig til at se hende i filmen :D Tror hun vil give så en masse gode grin :D i sær i 6eren :D
Azkaban.dk - Her får du seneste nyt fra Harry Potters magiske verden.
Gravatar

#4 David Munch 18 år siden

HmMmm.. Ævz.. Min forestilling af tøsen var en mindre udgave af hende læreren som sidder i tårnet og forudsiger ting.. Hende der er jo ligefrem køn - Og det passer jo slet ikke ind i bogen!
Gravatar

#5 .dot 18 år siden

Imelda Staunton ligner da slet ikke den Nidkjær der er beskrevet i bogen (tynd, ranglet, pipet stemme etc., eller er det bare mig der husker forkert?)
Nuf Said ;)

Skriv ny kommentar: