Menneske eller replikant? Vil du intet vide om grund-plottet til Denis Villeneuves kommende sequel til “Blade Runner”, så skal du hverken læse eller se videre. Sidste trailer afslører nemlig afgørende detalje om “2049”.

Se også: Rotten Tomatoes: Anmelderne kan bedre lide “2049” end “Blade Runner”

Sociale medier har efter traileren kammet over med beskyldninger om en kæmpe spoiler. Bare rolig, det er der på ingen måde tale om.

Det bliver nemlig efter få minutter afsløret, at Ryan Goslings hovedrolle-karakter, K, er replikant, præcis som Harrison Fords blade runner, Rick Deckard, var det i den første film.

Det er ikke en afgørende eller ødelæggende afsløring, men derimod præmissen for “2049” – hvordan er det at vide, at du ikke er menneske?

Afsløringen falder i traileren efter en action-scene, hvor vi ser Ryan Goslings krop hele et sår på en måde, som mennesker ikke kan.

Derudover får vi et glimt af en gammel Gaff, der foldede den berømte enhjørning i papir i klassikeren fra 1982. En kunst, han ikke har glemt i “2049”.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: