Kilmer, der døde i april 2025, kommer nu tilbage i ny storfilm, ved hjælp af kunstig intelligens.

Det lyder næsten som noget fra en sci-fi-film, men det er ret virkeligt: Val Kilmer dukker op i en ny storfilm, selv om han døde i 2025.

Det skriver Se og Hør via. Reuters

Teknologien har nemlig fået en hovedrolle. Val Kilmer var oprindeligt castet til As Deep as the Grave, men nåede aldrig at optage sine scener.

I stedet har filmholdet valgt at genskabe hans rolle digitalt ved hjælp af kunstig intelligens. Det betyder, at publikum stadig kommer til at se ham i rollen som Father Fintan – bare ikke på helt traditionel vis.

Beslutningen er taget i samarbejde med hans familie, og ifølge produktionen handler det om at gennemføre det, Kilmer selv havde sagt ja til.

Rolle der betød noget

Karakteren, han spiller, er ikke bare en tilfældig birolle. Father Fintan er en præst med rødder i USA’s oprindelige befolkning – noget, der også havde personlig betydning for Kilmer.

Produktionen peger på, at han selv følte en særlig forbindelse til rollen og historien, hvilket har været med til at skubbe beslutningen i retning af at bruge AI.

Filmen følger to arkæologer, der arbejder i Canyon de Chelly i Arizona og dykker ned i Navajo-folkets historie.

Val Kilmer nåede ikke at filme en eneste scene, før produktionen gik i gang med den tekniske løsning. Det gør projektet til et af de mere opsigtsvækkende eksempler på, hvor langt filmbranchen er villig til at gå.

Hvornår filmen forventes at have premiere, vides endnu ikke.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: