Skuespilleren Fred Thompson, der også har en karriere som senator bag sig, træder muligvis i Ronald Reagans fodspor, og skifter skuespillerkarrieren i Hollywood ud med verdens mest magtfulde embede: USA’s præsident.

Ifølge en meningsmåling ligger Thompson på 3. pladsen over foretrukne republikanske kandidater til præsidentposten, når denne bliver ledig i 2009 (efter at have siddet i otte år kan George W. Bush således ikke genopstille) – og det selvom Thompson endnu ikke officielt har meddelt, at han stiller op.

Hvis stjernen fra film som “The Hunt for Red October”, “Die Hard 2”, “In the Line of Fire” og tv-serien “Law and Order” stiller op, må han dog konkurrere med favoritterne, den tidligere New York borgmester Rudy Giuliani og tidligere præsidentkandidat John McCain.

Det afgøres til november 2008 hvem, der skal være USA’s næste præsident. På demokraternes side er Hillary Clinton og Barack Obama favoritter, selvom tidligere vicepræsident Al Gore med sin succes med filmen “An Inconvenient Truth” nævnes som mulig outsider, såfrem han vælger at stille op.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 akerman 17 år siden

Det bliver fame et spændende valg. Sjældent har man set så mange farverige og originale kandidater stille op.

Enten får vi første kvinde som præsident, eller også første "Neger" -medmindre repubberne formår at fuske med stemmemaskinerne igen (se hacking democracy).
Gravatar

#2 filmz-toffe1001 17 år siden

Han var go skuespiller i die hard 2... Den rolle er hvafald en af dem jeg kan huske fra filmen tydligt... Og i hunt of red oktober, kan jeg også huske ham svagt... Men en ting er skuespil, en anden ting er politik... og hvis jeg kunne stemme (hvilket jeg gerne ville, da vi alle jo lever i amerika)... så ville jeg stemme på en demokrat... de republikanere er nu lidt for krigerriske, og har lugtet(sniffet) til en tønde for meget olie :)
Gravatar

#3 Petrescu 17 år siden

"Men en ting er skuespil, en anden ting er politik"
- det kan vel diskuteres om der er den store forskel ;)
Gravatar

#4 HonoDelLoce 17 år siden

#1

Er ham den mellem-amerikanske ikke også stadig med i demokraternes opløb til en præsident-kandidat?

Kan huske jeg så et afsnit af 60 Minutes, hvor de stillede stærkt på de tre top-kandidater til at blive demokraternes præsident-kandidat, og der gjorde de MEGET ud af at fortælle, at alle de tre tilhørte hver sin gruppe af amerikanere, som aldrig havde været repræsenteret i det ovale kontor; Kvinderne, Mellemamerikanerne og Afro-amerikanerne..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#5 tiny 17 år siden

"We live in a sad time where actors are politicians & politicians are actors."

Jake Gyllenhaal
Just think of your mind as a movie, you can pause, rewind or slow down any details you want.
Gravatar

#6 Zaphix 17 år siden

Det må da være en fordel med en fortid som skuespiller, så meget løgn det kræves en præsident at levere til folket.
Og hvis de er dygtige, så bliver det heller ikke opdaget, og så undgår de jo skandalerne.

Har dog en lille uskyldig tanke til sidst.
-Kan vi ikke bare give dem Anders Fogh?
Gravatar

#7 Petrescu 17 år siden

Off tpoic:
Hvilken dansk skuespiller ville være et bud på dansk statsminister?

Mit eget bud vil være Ole Thestrup der med sin bastante retorik og fysiske fremtoning ville være en gevinst for Danmark i international politik ;)
Gravatar

#8 thomasegebaek 17 år siden

Jon Steward skulle være præsident, han er både klog og sjov... og så er han ikke syg i sin lille skal i modsætning af de fleste store politikere

The daily show møder taler til nationen :-)

Skriv ny kommentar: