Den store premierekrig raser for tiden i USA. Midtpunktet er Sean Parkers Screening Room, der vil tilbyde film på premieredagen til hjemmebiografen. Den ret tilhører i dag kun biograferne. Nu melder en ny kritiker sig på banen i den omdiskuterede sag.
Se også: Premierefilm i hjemmebiografen får opbakning fra Abrams og Spielberg
Det er The Art House Convergence, der repræsenterer 600 mindre kunstneriske biografer, som nu advarer imod Parkers planer, der ellers høster støtte hos tunge branchenavne som teven Spielberg, Peter Jackson og J.J. Abrams.
I et åbent brev lufter arthouse-biograferne deres bekymring for Screening Room.
Ifølge The Art House Convergence så vil Parkers plan øge risikoen for filmpirateri. For selv om Screening Room får gjort deres boks piratsikker, så vil filmene ganske let kunne optages og deles ulovligt ved hjælp fra et HD-kamera.
Samtidig tvivler de små biografer på den økonomiske model i projektet, der vil tilbyde to biografbilletter til køberne, så de ikke vendes af med at gå i biografen.
#1 Snyltetast 8 år siden
Jeg mener oprigtigt, at filmbranchen ligger, som de har redt. Havde man skelet bare en kende til spilbranchen, ville pirateri være et meget, meget mindre problem. Pirateri var et stort problem i spilbranchen for 10-15 år siden; så indførte man en laaaang række tiltag, der skulle møde slutbrugerne på deres banehalvdel og opfylde de behov, som man som forbruger havde; ikke de behov, man som spilproducent havde. Kort tid efter faldt tendensen til pirateri, og i dag kæmper de stort set ikke med det.
#2 Wrigley 8 år siden
#3 region 2 killer 8 år siden
#4 Stetso-G 8 år siden
#5 Geekalot 8 år siden
#6 Kim Pedersen 8 år siden
Spilbranchen har aldrig haft en platform som biograferne og spillefilm koster gennemsnitligt noget mere at producerer end et spil. Infrastrukturen i filmbranchen koster og en hel del mere at holde i gang end i spilbranchen. Filmbranchen kan hverken sammenlignes med spil- eller musikindustri.
At producere spillefilm kræver indtægter. Streamtjensterne, som pt. står for 9% af filmbranchens samlede indtægter, kan ikke skabe økonomisk grundlag for produktion af spillefilm i den volumen, diversitet og kvalitet vi har pt. Ikke engang tæt på.
#7 JimmyLarsenDamsgaard 8 år siden
Jeg kan ikke tale for alle. Men jeg er ret sikker på at jeg personligt ville bruge flere penge på film med denne boks.
I eget tilfælde har jeg ca. En halv times kørsel hver vej til nærmeste biograf. Det dobbelte hvis det skal være en god biograf...
Den totale tid det tager at se en film i biografen, er ofte en hindring.
For slet ikke at tale om at have barn, som ville have noget nemmere ved at se en film der kan pauses.
Gad vide om man kan få en pris med og uden biografreklamer på boksen... Hmmm
#8 Snyltetast 8 år siden
Størstedelen af en films budget går til skuespillerne. Spørgsmålet er, om ikke skuespillernes skyhøje lønningerne bør overvejes i henhold til markedets efterspørgsel og behov for en mere tilgængelig platform? Dette ville sænke filmenes budget og generelt gøre det mere rentabelt at søge mod alternative løsninger, når man skulle distribuere en film.