Hjemme i Sverige og på filmfestivalen CPH:DOX var Anna Odells genreblanding af en film med titlen “Gensynet” en øjenåbner. Ikke alene på grund af den eksperimenterede form, hvor klassiske dokumentargreb og fiktion kombineres og blandes, men også på grund af emnet. Filmen, der bringer tankerne hen på Thomas Vinterbergs “Festen”, formåede nemlig at sætte mobning på dagsordenen.
Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Gensynet”
Til Filmmagasinet Ekko fortæller Odell, hvordan hun som barn blev snydt til at tro, at en dreng var forelsket i hende, og at hun af klassens bølle ligefrem blev opfordret til at begå selvmord.
I forbindelse med filmens danske premiere er det dog et andet spørgsmål, som er sat på dagsordenen: Kan man selv være skyld i mobning? Trods det seriøse emne introducerede værten Adrian Lloyd Hughes i DR K-programmet “Smagsdommerne” nemlig filmen på følgende sarkastiske manér ”Er jeg den eneste, som tænker, den her film er egentlig beviset på, at der findes mobning, som er fuldstændig berettiget og nødvendig. Og spørgsmålet er, om Anna Odell overhovedet er blevet mobbet nok i sin barndom?”.
Kommentaren satte straks gang i de sociale medier, hvor bl.a. Katrine Hornstrup Yde, anmelder på Dagbladet Information, gik i rette med Adrian Lloyd Hughes fra “Smagsdommerne”: ”Med mobning er jeg ret humorløs. Hans provokation giver lystigt rum for at give los for faktisk mobbementalitet,” skrev hun på Twitter.
Den kontroversielle film har premiere d. 1. maj.
Hvad mener du? Kan man selv være skyld i mobning?
#1 nwinther 10 år siden
Folk som selvhøjtideligt erklærer sig selv for offer for en eller anden uretfærdighed vinder sjælent min sympati. Navnligt ikke, hvis de iscenesætter sig selv på den baggrund.
Jeg tror udtrykket er "professionelt offer" - folk som kan påberåbe sig uretfærdig behandling, og nu vil have A: anerkendelse herfor og B: erstatning i form af kontanter.
Helt slemt bliver det, hvis offeret rent faktisk ikke har være udsat for nogen egentlig uretfærdighed. Hvis nogen har talt lidt hårdt til Odell da hun var lille - eller endda drillet hende - kvalificerer det hende egentligt ikke til at male fanden på væggen.
Mht. mobning kan man have en "positiv" anskuelse, at en vis mængde mobning faktisk kan være med til at hærde og styrke et barn. Alt med måde.
#2 Yggdrasil 10 år siden
Adrian Hughes udtalelse om filmen synes jeg er helt i skoven. Måske har man selv opført sig ubehageligt over for andre og lægger så op til mobning, men mobning i sig selv må aldrig være løsningen på problemet.
#3 brndtnlsn 10 år siden
#4 Jb-film 10 år siden
Et helt forkert synspunkt - mobning er IKKE for sjov. Det kan KUN skade den personlige udvikling.
Nogle mennesker kan efter flere år nærmest være selvhøjtidelig og endnu mere nægte at se noget som en ondsindet handling og kan ikke forstå at "undskylde" en ondsindet handling, som har været ødelæggende for den sociale velvære.
At filmen så kan sætte sig mellem to stole, ved ikke at være regulær dokumentarfilm, i stedet for at indsætte en dramadokumentarisk form, er en anden sag...
#5 moulder666 10 år siden
Rørende enig!
Og når man kommer med en sådan kommentar for at sætte spark i debatten vil der selvfølgelig ALTID være folk som tager kommentaren 100% bogstaveligt - that's life.
#6 Jb-film 10 år siden
Så må man omformulere sit spørgsmål, så man ikke taler ned til et alvorligt emne som mobning kan blive!
Jeg bliver rasende!!