“Spider-Man: Into the Spider-Verse” får en fortsættelse – premiere i 2022.
Chris Miller og Phil Lords Oscar-vindende animationsfilm “Spider-Man: Into the Spider-Verse” får en sequel.
Sony annoncerer nu officielt “Spider-Man: Into the Spider-Verse 2”, der får premiere den 8. april i 2022.
Det vides endnu ikke, hvilke Spider-Man-helte som Miles Morales (Shameik Moore) denne gang skal stifte bekendtskab med.
Et bud kunne være Spider-Man 2099 også kendt som Miguel O’Hara, der medvirkede i originalen i en post-credit-scene med stemme fra Oscar Isaac.
Læs også ‘Peter Porker er tilbage – se “Spider-Ham: Caught in a Ham”‘.
April 8, 2022 🕷 #SpiderVerse pic.twitter.com/FC5nVIuciB
— Spider-Man: Into The Spider-Verse (@SpiderVerse) November 1, 2019
#21 Magpie 5 år siden
Jeg vil gerne forstå hvad du mener. Jeg er oprigtigt nysgerrig på hvad det helt præcis er du er utilfreds med.
Er det korrekt at du mener at Miles er unødvendig, uanset om han er sort, hvid eller noget helt tredje?
I min optik er noget af det spændende ved tegneserier om superhelte at de hele tiden nyfortolker sig selv. Du hiver selv den kvindelige Thor frem som en fortolkning du er utilfreds med, med henvisning til nordisk mytologi. Men den mandlige Thor som vi finder i tegneserierne er vel også en nyfortolkning af de nordiske guder? Der er f.eks. ikke noget med en dødelig som finder Thors hammer og bliver forvandlet til Thor i mytologien. Hvad tænker du om "originalen", som for mig at se også er en fortolkning?
Eller hvad tænker du om Scott Lang som Ant-man? Han er jo heller ikke originalen, men har taget over for Hank Pym. Jeg mener faktisk Scott er den tredje Ant-man i tegneserierne, men jeg kan ikke lige huske hvem der er imellem ham og Hank.
Jeg ønsker ikke at angribe med disse spørgsmål, jeg vil bare gerne forstå hvad der helt præcist er problematisk for dig ved fortolkningerne. Jeg vil gerne høre hvad du tænker om:
Er Miles en unødvendig karakter, uanset hudfarve?
Er det et problem at den "originale" Thor selv er en fortolkning af nordisk myologi?
Er superhelte-identiteter som går i arv (f.eks. Ant-man) altid et problem?
#22 Star Trek fever 5 år siden
Ja. Uanset hudfarve er Miles unødvendig.
Thor er en mand i nordisk mytologi, uanset fortolkning.
Ja det er et problem at superhelte identiteter går i "arv". Mange har fået deres kræfter ved et uheld, som virker meget usandsynligt kunne ske igen.
Kender ikke til Ant-Man som tegneserie, så aner faktisk ikke hvordan han er som oprindelig karakter. Men karakterer hvor det er kostumet der giver kraften som f.eks Ant-Man og Iron man, her kan der selvfølgelig godt komme forskellige personer ind i billedet. Så på den baggrund vil Ironheart kunne give mening
All lives matter.
Facts dont care about feelings
#CancelDisneyPlus, #JusticeforGina
"Jews were beaten in the streets, not by Nazi soldiers, but by their neighbours - even by children. I condemns all that Nazis did and stood for, but because history is edited, most people today don't realize, that to get to the point where Nazi soldiers could easily round up thousands of Jews, the government first made their own neighbours hate them simply because they were Jews. How is that any different from hating someone for their political views - left or right?"
#23 Magpie 5 år siden
Ok. Når du siger at Thor er en mand, uanset fortolkning, mener du så at han er en mand i mytologien, og derfor altid skal være en mand i fortolkningerne? Hvordan har du det så med andre ting som er ændret ift. mytologien? F.eks. hele Thors forhold til Jane Foster? Eller hvad med den meget centrale fortryllelse af mjølner: "Whosoever holds this hammer, if he be worthy, shall possess the power of Thor." Så vidt jeg ved, findes dette element ikke i den nordiske mytologi, men er et af de mest grundlæggende elementer i Marvels fortælling om Thor. Hvordan har du det med disse ændringer af kildematerialet, versus en ændring af køn? Umiddelbart tænker jeg selv at kønnet blot er endnu en knap som fortælleren kan skrue på for at gøre karakteren og historien interessant, lige som alle de andre parametre der bliver ændret på i diverse fortolkninger.
Jeg synes måske at det i forvejen er ret usandsynligt at den første helt (f.eks. Peter Parker) fik sine kræfter ved et uheld. Når det er sagt, så vælger en forfatter jo naturligvis ofte det exceptionelle eller usandsynlige for at gøre det spændende. Den sandsynlige fortælling om Miles Morales, hvor han ikke får kræfter men fortsætter sit almindelige High School liv, ville nok være lidt kedelig i et blad der hedder Spider-man. Så jeg synes egentlig ikke der er noget problematisk i at "gentage uheldet", hvis det afføder en god historie.
For mig at se er det fede ved Miles netop at han "arver" titlen som Spider-man, da han skal træde i Peter Parkers kæmpe store fodspor. Hvordan ville du og jeg håndtere at skulle leve op til navnet Spider-man? Det er da et mega spændende koncept, som bare ikke KAN gennemføres, hvis vi holder fast i Peter Parker. Det handler jo om at leve op til ham. Jeg indrømmer blankt at Peter Parker er min første og største superhelt, og der er noget inspirerende over hans vilje til at gøre det rigtige, selv når det får negative konsekvenser for ham selv. Jeg ELSKER det faktum at han får sine kræfter ved et tilfælde og ikke bare er udvalgt. Det minder mig om at jeg selv pludselig kan stå i en situation hvor jeg har magten eller ansvaret, og her kan jeg gøre en positiv forskel, selv om jeg ikke tænker at jeg er noget særligt. Det minder mig også om at tænke på andre, også når det måske ikke påvirker mig selv positiv. Ind i hele denne opfattelse af Spider-man, og hvad han betyder for mig, kommer Miles Morales og fortæller en historie om hvordan det faktisk ville være at skulle leve op til selveste Spider-man. Det er her jeg finder mandatet for Miles' eksistens.