“Spider-Man: Across the Spider-Verse (Part One)” er titlen på Sonys fortsættelse til den fantastiske “Into the Spider-Verse”, og filmens første trailer teaser et animeret actioneventyr på tværs af multiverserset.

Vi er ikke færdige med Miles Morales endnu — langt fra. Fortsættelsen til “Into the Spider-Verse” bliver nemlig et todelt superhelteeventyr. I forbindelse med et Q&A for Entertainment Weekly forklarede de tilbagevendende forfattere, Phil Lord og Chris Miller, situationen omkring Miles Morales’ historie.

“Miles’ fortælling er en epos,” sagde de. “Vi skrev, hvad vi syntes historien havde brug for at være, og til vores overraskelse indså vi, at det var to film i stedet for én. Vi arbejder på dem begge i talende stund. Part Two vil udkomme engang i 2023. Vi sover igen i 2024.”

I modsætning til den første film, hvor en gruppe af Spider-Men fra andre universer blev transporteret til Miles Morales’ univers, tager “Across the Spider-Verse” vores helte på en rejse gennem forskellige dimensioner. Nogle dimensioner, som ifølge Lord og Miller er “radikalt anderledes” fra hinanden. “De ser alle ud som om, de var tegnet af forskellige kunstnere,” forklarede de.

Vi får da også et kig på nogle af de forskellige dimensioner i den nye trailer, hvor Miles (Shameik Moore) kæmper imod Miguel O’Hara, aka Spider-Man 2099 (Oscar Isaac), som vi først så i en vidunderlig end-credit-scene i originalen. Derudover får vi også et gensyn med Spider-Gwen (Hailee Steinfeld), der rejser tilbage til Miles’ univers.

Om Spider-Ham (John Mulaney), Spider-Man Noir (Nicolas Cage) eller andre Spider-personer fra “Into the Spider-Verse” slutter sig til Gwen Stacy og vender tilbage i “Across the Spider-Verse”, ved vi ikke endnu.

Læs også: “‘No Way Home’-producer afslører: Planlægger ny ‘Spider-Man’-trilogi med Tom Hollands, Sony og Marvel”

Dog ved vi, at vi kommer til at møde Jessica Drew-udgaven af Spider-Woman, der spilles af Issa Rae. Derudover kommer vi også til at møde Takuya Yamashiro — Spider-Man fra den japanske Spider-Man-serie fra 1978.

Instruktørtrioen fra 1’eren — Bob Persichetti, Peter Ramsey og Rodney Rothman — bliver i “Across the Spider-Verse” skiftet ud med Joaquim Dos Santos, Kemp Powers, og Justin K. Thompson.

“Spider-Man: Across the Spider-Verse (Part One)” svinger forbi de danske biografskærme den 6. oktober 2022.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 CaGoDa 3 år siden

mon ikke vi på et tidspunkt få Miles Morales at se i Lie Action.
Gravatar

#2 Star Trek fever 3 år siden

Miles Morales er til som Miles Morales. En cosplayer Spiderman.

Peter Parker er til gengæld til som den rigtige Spiderman i den nyeste film
Get woke, go broke.

All lives matter.

Facts dont care about feelings

#CancelDisneyPlus, #JusticeforGina

"Jews were beaten in the streets, not by Nazi soldiers, but by their neighbours - even by children. I condemns all that Nazis did and stood for, but because history is edited, most people today don't realize, that to get to the point where Nazi soldiers could easily round up thousands of Jews, the government first made their own neighbours hate them simply because they were Jews. How is that any different from hating someone for their political views - left or right?"
Gravatar

#3 GoyleFromTheFitnessClub 3 år siden

Men alligevel er "Into the Spiderverse" en langt bedre film. Tom Holland er den ringeste Spiderman vi har haft, med de absolut ringeste film. Miles er interessant og Spiderverse er godt fortalt samt teknisk imponerende.
We were somewhere around Barstow on the edge of the desert when the drugs began to take hold
Gravatar

#4 Reborn Sith 3 år siden

#3 Du har ret til din holdning. Men langt de fleste kan se at han er den rigtige til rollen. Han er jo teenager med alle de ting som det indebærer, godhjertet, dumdristig og eventyrlysten.
It's all good man. Saul Goodman

Skriv ny kommentar: