Som vi skrev i går her på Filmz, har flere amerikanske biografer valgt ikke at vise Seth Rogen og James Francos omstridte komedie ”The Interview” efter terrortrusler fra hackergruppen Guardians of Peace.
Se også: Rogen og Franco invaderer Nordkorea i “The Interview”-trialer
Det får nu Sony Pictures til at droppe al biografdistribution af “The Interview”. Filmen skulle have debuteret på 23.000 biograflærreder i USA og Canada den 25. december, men det er altså nu blevet droppet.
”De, der angreb os, stjal vores intellektuelle ejendom, private e-mails og følsomme materiale i et forsøg på at ødelægge vores ånd og vores moral. Alt tilsyneladende for at forpurre udgivelsen af en film, de ikke kunne lide. Vi står bag vores filmskabere og deres ret til ytringsfrihed, og vi er ekstremt skuffede over dette udfald,” lyder det fra Sony i en officiel erklæring.
”Sony Pictures har ingen fremtidige planer om at udsende filmen,” lyder den officielle meddelelse til The Hollywood Reporter.
Dermed er Seth Rogens og James Francos eventyr i Nordkorea endt allerede før det kom i gang, og chancen for at “The Interview” nogensinde ser dagens lys er lige nu lig nul.
#21 danish99 9 år siden
#22 Sympotonic 9 år siden