“Triple Frontier”-instruktør J. C. Chandor forhandler om “Kraven the Hunter”.

Det har længe været forventet, at Kraven skulle være skurken i den kommende “Spider-Man 3”, der hører hjemme i MCU, selv om Sony Pictures ejer og distribuerer titlen.

Men nu tyder det på, at Spider-Man må vente lidt endnu på Kraven.

For Deadline erfarer, at Sony Pictures forhandler med J. C. Chandor om at instruere “Kraven the Hunter” med placering i Sonys Marvel-univers (SUMC).

Efter den seneste Spider-Man-aftale imellem Sony og Marvel Studios er der dog også den mulighed, at Kraven medvirker i “Spider-Man 3”, mens Spider-Man medvirker i “Kraven the Hunter”.

Og med udsigten til en Kraven-film så fortsætter Sony med at samle de originale medlemmer af skurkeholdet Sinister Six.

Vulture blev således introduceret i “Homecoming”, mens Mysterio og en udgave af Sandman medvirkede i “Far From Home”.

Endelig har Morbius – der får sin egen Sony-film i 2021 – også en fortid hos skurkeholdet.

Læs også ‘“Tron”-stjerne skal instruere hemmelig Marvel-film‘.

Foruden “Kraven the Hunter” er Sony også på vej med “Venom 2”, “Morbius”, “Madame Web” og “Spider-Woman” til deres Marvel-univers.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: