Flere store udgivelser er allerede blevet skubbet. Indtil der er kommet en løsning på problemet, kommer der til at være flere.
Strejken blandt manuskriptforfattere og skuespillere fortsætter, og de stillestående produktioner har fået Sony Pictures til at genoverveje datoerne for deres kommende udgivelser. Produktionen sættes på pause, siden skuespillerne ikke kan gøre deres arbejde.
Desuden kan skuespillerne heller ikke promovere kommende film, hvilket kan gøre det sværere at skabe opmærksom om kommende projekter. Fagforeningen SAG-AFTRA, som beskæftiger sig med skuespillers rettigheder, har forbudt al offentlig promovering af indhold som en del af strejken.
Sony Pictures skubber premieredatoer for flere kommende film. Blandt andet var den Marvel-producerede “Kraven the Hunter” med Aaron-Taylor Johnson i hovedrollen oprindeligt sat til udgivelse den 5. oktober 2023, men nu udkommer den først den 30. august 2024.
Skubbet påvirker også efterfølgeren til “Ghostbusters: Afterlife”, som flyttes fra en premiere i december 2023 til den 29. marts 2024. Den plads var oprindeligt dedikeret til den ventede “Spider-Man: Beyond the Spider-Verse”, men den må desværre lade vente på sig. Sony Pictures har ikke helt annonceret en ny dato, fordi alt stemmeskuespillet til filmen mangler. Vi kan forvente en ny premieredato inden for de kommende uger.