Alfred Molina gør comeback som Doctor Octopus i “Spider-Man 3”, fortæller troværdig kilde.

Han var skurken Doc Ock i Sam Raimis “Spider-Man 2” fra 2004 med Tobey Maguire som Spider-Man.

Nu fortæller en Marvel-kilde til Geeks WorldWide, at Alfred Molina igen indtager rollen som Otto Octavius – denne gang i MCU.

Molina har angiveligt allerede indspillet scener i rollen som Doctor Octopus i den Marvel-producerede “Spider-Man 3”, hvor Tom Holland igen er Peter Parker.

Det er selv samme kilde, der tidligere har afsløret, at Skrulls var med i “Spider-Man: Far From Home”, som nu leverer nyheden om det store Doc Ock-comeback.

Er det sandt, så tegner der sig efterhånden et billede af en gigantisk multiverse-fortælling i “Spider-Man 3”.

Jamie Foxx gør også skurke-comeback som Electro fra “The Amazing Spider-Man 2”, hvor Andrew Garfield var Peter Parker.

Netop Andrew Garfield og Tobey Maguire er begge rygtet tilbage som deres udgave af Peter Parker til “Spider-Man 3”, der altså tilsyneladende byder på flere udgaver af Spider-Man og flere skurke.

Samtidig tegner der sig nu et billede af, at Sony – der ejer og distribuerer “Spider-Man”-filmene, selv om de produceres af Marvel til MCU – er ved at samle skurkegruppen Sinister Six.

Det er netop Doc Ock, der leder Sinister Six, som også består af Vulture, Electro, Mysterio og Sandman samt Kraven the Hunter.

Vulture, Mysterio og en udgave af Sandman er allerede introduceret til MCU med Electro på vej. Sidste deltager er Kraven, der får sin egen film produceret af Sony.

Læs også ‘“Spider-Man 3”-rygte: Nu styrer Marvel igen Daredevil‘.

“Spider-Man 3” får premiere den 17. december 2021.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Hr hording 4 år siden

håber godt nok den film bliver meget meget lang med alt det de propper ind i den
“Some motherfuckers are always trying to ice-skate uphill.”
Gravatar

#2 Dalgaard 4 år siden

Ja jeg syntes også det lyder lidt voldsomt og mærkeligt efterhånden.
Gravatar

#3 HighFlyer15 4 år siden

I kunne måske tjekke filmen "Into The Spiderverse". Der er der mange Spider-men og endnu flere skurke, så det er faktisk ikke super svært at presse mange skurke og helte ind i en enkelt film når bare historien kan holde til det(Sam Raimi's Spiderman 3 kunne ikke).
Gravatar

#4 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden

Selv hvis det skulle gå hen og blive en ligeså problemfyldt og proppet film som de to andre Spiderman 3'ere, så har jeg i hvert fald lyst til at se hvordan de gør det.
Gravatar

#5 BlackJesus 4 år siden

er der ikke kun en spiderman 3? som jeg forresten synes var udmærket

Skriv ny kommentar: