En ny Captain America blev overvejet som cameo i “Spider-Man: Far From Home” .
Der skal advares imod spoilers for “Avengers Endgame”!
I slutningen af “Avengers: Endgame” giver Steve Rogers sit Captain America-skjold videre til Sam Wilson, også kendt som Falcon.
Der bliver altså lagt op til, at den Anthony Mackie-spillede Sam Wilson er den næste Captain America, og han gjorde faktisk næsten allerede debut i den kommende “Spider-Man: Far From Home”.
Det fortæller Marvel Studios’ Kevin Feige og Eric Carroll i et interview med Comicbook.com:
“Vi talte kort om at tage Falcon med som Captain America ved slutningen, når Peters personlige rejse var slut, og han på en måde ledede holdet, måske ville han bede han om en tjeneste eller sådan,” siger Carroll.
Men der var samtidig en god grund til at lade vær med at gøre det i denne film:
“I sidste ende er ‘Spider-Man: Far From Home’ Spider-Mans rejse, uanset om andre helte optræder eller ej. Det handler alt sammen om Peter, der træder til. Og at Peter kommer ud af skyggen, og ikke kun Tonys, men hele Avengers’ skygge,” forklarer Kevin Feige.
Der er en chance for, at den nye Captain America får debut i den kommende Disney+-serie “The Falcon and The Winter Soldier”, der påbegynder optagelser i efteråret.
“Spider-Man: Far From Home” har i mellemtiden premiere d. 2. juli.
#1 Geekalot 5 år siden