“Spider-Man: No Way Home” er den første film under pandemien til at indtjene 1 mia. dollars, og filmen er godt på vej til at blive Sonys bedst indtjenende film nogensinde.

Det kan godt være, at de danske biografer har lukket ned for visningerne af “Spider-Man: No Way Home” og resten af de aktuelle biograffilm, men det sætter ikke en stopper for superheltefilmens globale succes.

Deadline rapporterer, at “No Way Home” siden sin verdenspremiere den 15. december har indtjent 1,05 mia. dollars — svarende til knap 6,9 mia. danske kroner — og dermed har rundet flere milepæle. Ikke nok med at MCU-eventyret er den første pandemi-film til at runde 1 mia. dollars, men den er også den bedst indtjenende film i 2021.

Tilmed er “No Way Home” allerede Sonys næstbedst indtjenende film nogensinde og er kun overgået af en anden “Spider-Man”-film, nemlig forgængeren “Far From Home”, som ligger på 1,13 mia. dollars. Derfor er det også kun et spørgsmål om tid, inden multivers-filmen kan overtage førstepladsen på Sony-podiet.

Læs også: “‘No Way Home’-producer afslører: Planlægger ny ‘Spider-Man’-trilogi med Tom Holland, Sony og Marvel

“Spider-Man: No Way Home” kan forhåbentlig opleves endnu engang, når biograferne efter planen åbner dørene igen den 17. januar.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: