Så lader det til, at vi endnu en gang får besøg af den berømte strømercyborg “RoboCop”; Filmselskabet MGM har nemlig annonceret nye planer om at genaktivere den effektive, men sindssplittede lovhåndhæver-enhed fra det futuristiske Detroit City.

I en pressemeddelelse over deres kommende projekter – deriblandt “Quantum of Solace”, “Thomas Crown affæren 2” og “Hobbitten” – kan MGM også afsløre, at en ny “RoboCop”-film er under opsejling.

Tidligere annoncerede planer om en genindspilning af Paul Verhoevens cyberpunk-klassiker blev for år tilbage skrinlagt af Sony Pictures, men nu satser MGM på at genfortolke den populære franchise med en ny start på RoboCops eventyr.

Den originale “RoboCop” havde Peter Weller i hovedrollen som den unge ihærdige betjent Alex Murphy, der efter at være blevet dræbt i tjenesten bliver genoplivet som en lovhåndhævende cyborg, der bliver plaget af hjemsøgende minder fra sit tidligere liv.

Originalfilmen fra 1987, der foruden blodig action og chokerende vold også blev kendetegnet for sin sorte humor og skarpe samfundssatire, blev fulgt op af to filmfortsættelser og affødte desuden en række tv-serier af svingende kvalitet.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#1 filmz-xlarti 16 år siden

1'eren og 2'eren var fed, men så har alt andet i den franchise godt nok også ellers været fuldbyrdet voldtægt!
Gravatar

#2 filmz-Fed7haS 16 år siden

Syndes faktisk det er en OK ide.. Robocop 1 og 2 var fede i sin tid men de kunde faktisk godt genoplives med et par remakes.. :)

Fed7haS
They Held Each Other and Kissed.
And Pushed Each Others' Darkness into the Corner,
Believing in each others' Light, each others Dream.
Gravatar

#3 filmz-ljosaa 16 år siden

Når jeg tænker Robocop så tænker jeg Paul Verhoeven, Ed Neumeier og Basil Poledouris. Desværre så kan kun instruktøren og manuskriptforfatteren være med igen. Hvis de to er involverede i den kreative proces så er jeg med på den. Hvis Verhoeven instruerer den bliver det nok den film jeg kommer til at se mest frem til nogensinde hehe.
"What we do in life, echoes in eternity"
Gravatar

#4 erikjust 16 år siden

Hvis i læser Frank millers Robocop, kan i læse hvad Robocop 2 skulle ha været og muligvis også nummer 3.

Frank Miller skrev screenplayet til både 2 og 3, men siden instruktøren i begge tilfældet lavede drastisk om på det, trak Miller sig tilbage fra Hollywood.

Siden har han kun tilladt at film bliver lavet over hans arbejde hvis han selv er en del af det.

For som han sagde så er det instruktøren, der har den virkelige magt i filmen.

Dog håber jeg et eller andet sted at Miller kommer ind over projektet, fyren kan faktisk godt smække en rigtig god historie sammen.
Gravatar

#5 filmkorn.dk 16 år siden

1'eren er en klassiker, 2'eren var jeg sku ikke så vild med. Og så blev der efter min mening ikke lavet flere Robocop film. Hvilken 3'er? En tv-serie siger du?! Nej, ikke mig bekendt ;)
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#6 Patriarch 16 år siden

#3 Enig...

Desuden så jeg etteren for nyligt. Den er stadig super fed, stramt fortalt, og meget underholdende. Det eneste der kunne forbedres efter min mening er Ed209 og det er ikke nok til at lave en remake.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#7 filmkorn.dk 16 år siden

#3 Jeg synes i den grad du overser Peter Weller. Han gjorde et fantastisk job. Så for mig at se, er det et firkløver, der skal til for at lave en ny Robocop, men som du selv er inde på duer det ikke uden Poledouris. De skal ikke genindspille, men lave noget helt nyt efter min mening. Måske i samme visuelle stil som Sin City, og med Frank Miller som co-instruktør.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#8 keitel 16 år siden

1 og 2 er klassikere, men 3éren kan altså godt ses, køb hele svineriet i en box til en slik.
Gravatar

#9 moulder666 16 år siden

For en gangs skyld kunne jeg også godt forholde mig til et remake...netop af den grund som jeg har pointeret i en anden diskussion, at vi har med en meget actionpræget film at gøre, hvor effekterne sagtens kunne trænge til en opgradering! En lidt mere dyster Robocop-film med gode effekter kunne være rigtigt fed!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#10 filmkorn.dk 16 år siden

#9 De vil uden tvivl kunne lave noget fed colorgrading afterfølgende. Den gamle version er jo meget naturalistisk i sit visuelle udtryk.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.

Skriv ny kommentar: