Sylvester Stallone har for tiden travlt med at forberede sig til rollen som lejemorder i filmen “Headshot”, men derfor har han bestemt ikke glemt opfølgningen til sommerens actionbrag “The Expendables”.

Se også: Stallone gør klar til “Headshot” som koldblodig lejemorder.

Stallone skrev både manuskript til samt instruerede “The Expendables”, og lige siden filmens premiere har Stallone haft en 2’er på tegnebrættet.

Nu har han så besluttet i fællesskab med produktionsselskabet Millenium Films, at det ikke er ham selv, der kommer til at stå bag kameraet. Heller ikke manuskriptet bliver skrevet af Stallone, der dog fortsat vil være en bærende kreativ drivkraft bag projektet.

Manuskriptet til “The Expendables 2” skrives i stedet af David Agosto og Ken Kaufman (“Space Cowboys”), og indtil videre er Stallone, Jet Li, Jason Statham, Dolph Lundgren og Steve Austin bekræftet på rollelisten. Derudover er Stallone yderst interesseret i at få fat i Bruce Willis til rollen som skurk, men det er endnu ikke fastlagt.

Se også: Eksklusivt Filmz-materiale på “The Expendables”-dvd’en!



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 David Munch 13 år siden

Vi skal have Arnold med igen.. I en ordentlig rolle.. :D
Gravatar

#2 Djibyman 13 år siden

Nu gentager jeg nok mig selv, men var der et manuskript til den første, i så fald undrer det mig at de ikke valgte at bruge det.
I never Apologize, i´m sorry but that´s just the way i am.
Gravatar

#3 Babo Rises 13 år siden

God nyhed. Det med at han ikke skriver selv :)
Gravatar

#4 jakobdam 13 år siden

Jeg synes bestemt ikke han gjorde det dårligt som manusforfatter i Expendables, så jeg håber at den de end vælger, kan følge op på stil og tone.

Kameraføringen var ikke dårlig, men heller ikke noget storstilet specielt. Den er jeg mindre urolig for end manuskriptet.

Skriv ny kommentar: