Der har længe været stille omkring den lovede dinosauropfølger “Jurassic Park IV”, men i magazinet Cinemania kan effektmageren Stan Winston give en opdatering på det fjerde eventyr i den utraditionelle dyrepark.
Winston fortæller: ”Den rykker helt sikkert fremad. Der kommer en ‘Jurassic Park IV’. Vi er alle meget spændte ved udsigten om at arbejde sammen igen, for at lave en ‘Jurassic’-film er ligesom en stor familiegenforening. Alle kender næsten alle, så det er meget sjovt. Jeg nyder også udfordringen ved at sætte en højere standard og give verden noget utroligt.”
Om selve planerne omkring det kommende projekt, kunne effekttroldmanden sige:
”Indrømmet; tingene har været ret forsinkede med hensyn til filmens udvikling, eftersom Steven [Spielberg] ikke var særlig begejstret for de første par manuskriptudkast. Jeg mener, at han føte, at ingen af dem havde den rette effektive balance mellem videnskabs- og eventyrelementerne. Det er et hårdt kompromis at nå, da for meget videnskab vil gøre filmen for dialogtung, og for meget eventyr vil få den til at virke hul. Så i øjeblikket er der på en måde en pause, hvor vi bare venter på at det skrevne ord falder i hak, og så er det bare fuld fart fremad, baby!”
Oprindeligt var planen, at “Jurassic Park IV” skulle have premiere i sommeren 2005, men den kan nok først forventes at have premiere i slutningen af næste år.
#31 David Munch 19 år siden
#32 mimic 19 år siden
#33 Bohemian 19 år siden
#34 davenport 19 år siden
#35 Ikari 19 år siden
Et par brugere er kommet med nogle teorier i denne tråd:
http://www.filmz.dk/forum/item/3828/#5
#36 filmz-Bruce 19 år siden
#37 danschier.dk 19 år siden
Da kan man bare se! ;-)