Programmet til den 27. udgave af Odense Internationale Film Festival er færdigt. I løbet af denne uge bliver der vist omkring 250 film – hovedsagligt kortfilm i alle genrer.
Filmz’ egen anmelder-veteran Søren Ildved har for 2. år i træk siddet i festivalens præ-jury og har skullet skille skidt fra kanel.
”Det har været en omfattende og vanskelig opgave at udvælge filmene. Niveauet har virkelig været højt i år, og der har været mange fremragende og vidt forskelligartede film om buddet. Det har ikke ligefrem været som at finde nålen i høstakken – snarere som at finde høet i nålestakken,” har Søren udtalt.
Udover de mange film, der skal dyste om festivalens priser, er der også en række fokusprogrammer med hver sit tema.
Desuden får filmfestivalen besøg af Jan Harlan – Stanley Kubricks producer på “Full Metal Jacket”, “Barry Lyndon”, “Ondskabens hotel” og “Eyes Wide Shut”.
Harlan er vært for en visning af sin egen film, “Stanley Kubrick: A Life in Pictures”, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål, og han er vært ved en masterclass, hvor han fortæller om vigtigheden af de to første minutter i en film.
Også Jørgen Leth, Lone Scherfig, Gunnar Wille, Flemming Quist Møller, DR’s tidligere dramachef, Ingolf Gabold, den ungarske instruktør Istvan Szabo og den svenske instruktør bag “Safe House”, Daniel Espinosa, kommer til filmfestivalen. Alle visninger er gratis, og programmet kan ses på filmfestivalens hjemmeside.
#1 Zombi 12 år siden
#2 MoH 12 år siden
#3 jessup 12 år siden
#4 The Insider 12 år siden
#5 Tommy Kristensen 12 år siden
#6 Skeloboy 12 år siden
#7 Highland Park 12 år siden
#8 jessup 12 år siden
Så længe du kun mener det erstatter det sidste i min tråd og ikke opsummere hele indholdet- så må jeg give dig ret i at din konstatering er mere præcis:)
#9 magnuskrog 12 år siden
#10 Skeloboy 12 år siden