Simon Pegg skrev manuskriptet til “Star Trek Beyond” – og han tvivler på Quentin Tarantino som næste “Star Trek”-instruktør.
Tarantino er angiveligt Paramounts Plan A til “Star Trek 4”. Men de arbejder også på en Plan B og C – heriblandt et nyt manuskript fra Simon Pegg.
Og netop Pegg tror ikke på, at Tarantino bliver manden, der skal stå bag “Star Trek 4”:
”Jeg tror ikke, at Quentin skal instruere den… Jeg tror ikke, han har tid til at instruere ‘Star Trek’ inden for to-tre år,” siger Simon Pegg til The Playlist.
Quentin Tarantino er ganske rigtigt i gang med en anden film med titlen “Once Upon a Time in Hollywood”, der snart går i produktion.
Men han har også pitchet en idé til Paramount om en “Star Trek”-film med R-rating, som i så fald skulle blive Tarantinos tiende og sidste film.