Lucasfilm-chef Kathleen Kennedy har prioriteret kreativ frihed til den enkelte instruktør i arbejdet med den nye “Star Wars”-trilogi – efter forbillede fra George Lucas.

Den originale “Star Wars”-trilogi produceret af George Lucas havde tre forskellige instruktører – Lucas selv, Irvin Kershner og Richard Marquand. Sådan var planen også med den nye Disney-producerede trilogi.

J. J. Abrams var hyret til “The Force Awakens”, der skulle følges op af film fra Rian Johnson og Colin Trevorrow, som dog blev fyret og erstattet med Abrams, der instruerer “The Rise of Skywalker”.

Derfor har handlingen i de enkelte film heller ikke været planlagt i detaljer fra begyndelsen. Lucasfilm-chef Kathleen Kennedy ønskede at give instruktørerne kreativ frihed:

”En hver instruktør bør have noget at sige i forhold til, hvad det er, de forsøger at gøre, og de skal finde frem til det, som er personligt for dem,” siger Kathleen Kennedy til io9.

Flere Star Wars-fans kritiserede dog skiftet i tonen fra “The Force Awakens” til Rian Johnsons “The Last Jedi”. Kennedy afviser dog, at Johnson bare har fået helt frie tøjler – der har været en overordnet plan:

”Da vi satte os ned for at lave ‘The Force Awakens”, brugte vi en del tid på at arbejde med alle tre film… George [Lucas] havde allerede taget fat i Harrison [Ford], Carrie [Fisher] og Mark [Hamill] for at lave filmen. Så vi vidste, at det var givet, At vi ville bringe dem tilbage i trilogien og introducere nye karakterer. Så vi havde en fornemmelse af, hvor vi var på vej hen.”

Læs også ‘Star Wars-afsløring: Plottet i Colin Trevorrows “Episode IX”‘.

“Star Wars: The Rise of Skywalker” får dansk premiere d. 18. december.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 Geekalot 5 år siden

Det også fair nok man vælger 3 forskellige til instruere de film. Man kunne dog have valgt dem der respekterede franchisen.........
Gravatar

#2 gladiator 5 år siden

Utroligt så mange forskellige forklaringer hun har?

Først var der ikke noget materiale at blive inspireret af, hvilket af noget fis. Ben Solo som ond, er skrevet tidligere osv. Palpatine som evt. kloner sig selv - også skrevet om før.

Og nu dette... #reddersinegenrøv

Episode 8 var en fadæse og det er som om de selv er ved at indse det, med alle de undskylninger og bortforklaringer der kommer pt.

Mon 9'eren også er noget vås..?
Gravatar

#3 Gridlock 5 år siden

#2

Der går i den grad rygter om at Episode 9 bliver en omgang hø.

Ja det lyder i den grad som om Kathleen Kennedy prøver og rede hendes egen røv og ikke stå med aben, som den person der smadrede Star Wars og forrådte Lucas.
Sjovt at hun siger at hun har prioriteret kreativ frihed, specielt når rygterne er at grunden til at de ikke få de virkelige dygtige indstruktører til og instruere Star Wars, er at der ikke er den mindste smugle kreativ frihed.
Enten går du med Third wave feminisme eller også bliver du lukket ned øjeblikkeligt.
Den eneste grund til at Rian Johnson fik den store frihed han fik til TLJ, var fordi hans politiske overbevisning var den samme som Kennedys.

Gravatar

#4 nwinther 5 år siden

@3
Lucas lagde da selv tre store pøller på Star Wars.
Ikke et forsvar for Kennedy, men mere et udtryk for, at Lucas reelt havde kastet brand'et i grams.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#5 Gridlock 5 år siden

#4 Jo vidst men vil vove og påstå at det ikke var en nær så stor pølle som den Kennedy har lagt.
Gravatar

#6 Skak2000 5 år siden

Lucas kom faktisk med en række råd og guidelines, hvad Disney burde gøre med de Star Wars film de vil lave.

Disney valgte at ignorer alle Lucas anbefalinger...
Gravatar

#7 Johnny42 5 år siden

Nu kan man ikke sammenligne hvad der blev gjort engang og så tro at man kan gentage det. Der er også den afgørende forskel at alt blev vendt med George Lucas. Han instruerede ikke bare den første film hvorefter han gav faklen videre, så den næste bare kunne gøre hvad han havde tænkt sig. Nej han var dybt involveret i processen. En lignende person manglede i denne nye trilogi.

Man kan mene hvad man vil om The prequels, men der er en sammenhængende historie, og filmene kan jeg stadigvæk se netop pga denne.

Noget andet der også virker til at være en større trend i dag er at nye instruktører absolut skal introducere nye karakterer uanset om de tjener historien eller ej samtidig med de skal forholde sig til karakterer de ikke synes er særligt interessante. Både Rose og DJ kunne vi nemt have undværet og Maz fik en af de værste cameos i film historien.
Gravatar

#8 Durante 5 år siden

For det er jo fantastisk at sammenligne med en der gav os episode 1 så snart han fik frie tøjler >_>
Gravatar

#9 Johnny42 5 år siden

Og et andet problem i denne nye trilogi er hvordan karaktererne tager på sidemissioner og ikke interagerer nok med hinanden.

I den oprindelige trilogi var de en sammentømret gruppe på 3(Leia, Luke og Han), hvor de holdt sammen fra midten af A New Hope. I Empire startede de sammen og spillede op og i Return of the Jedi var de sammen en stor del af filmen.

Det samme har der ikke været i den nye trilogi. Rey og Finn holdt sammen i den første men var splittet op i den næste, og Poe var ikke en main-karakter i den første, og han og Rey møder først hinanden i slutningen af VIII(selvom de også har deres første møde i VII novelisation, som er canon?!?). Det lyder til at de i IX vil gøre som i original trilogi, hvor de tager på eventyr sammen, men når der ikke har været samme opbygning af deres relationer, så ved jeg ikke hvor godt det bliver, men jeg håber.
Gravatar

#10 Geekalot 5 år siden

Syntes problemet med den første fra J.J var at han turde ikke helt lave noget nyt. Det man bort fra det, så var der en skide god film. Rian's var en gang L... fra start til slut, man kan ikke beskylde ham for at være fan af franchisen. Muligt han bare gerne ville have sit navn på en Star Wars film.
Men håber lidt J.J tør at prøve mere selv i den 3. Og afsluttende, om der er nogen der kan lave en god film, er det hvert fald ham :)

Skriv ny kommentar: