Marvel-fans spekulerer på, hvordan Peter Parker vil reagere på at møde Nick Fury i “Far From Home”.
MCU-udgaven af Peter Parker elsker pop-kulturelle referencer. I “Infinity War” afslørede han, at han havde set “Aliens”, imens “Spider-Man: Homecoming” viste, at Parker kender til “Star Wars”.
I “Homecoming” bruger Ned og Peter således en del tid på at snakke “Star Wars”, hvor de blandt andet bygger LEGO-udgaven af Dødsstjernen.
Således må man også antage, at Peter kender til George Lucas’ prequel-trilogi, hvor Samuel L. Jackson spiller rollen som Mace Windu. Peter bør altså i Marvel-universet genkende Jackson som en “Star Wars”-karakter.
Det har fået Marvel-fans til at fundere på, hvad der mon sker i den kommende “Spider-Man: Far From Home”, hvor Peter Parker for første gang møder Nick Fury, der spilles af Samuel L. Jackson.
Vil han kommentere på ligheden? Opleve déjà vu? Eller bare ignorere denne oplagte “Star Wars”-reference?
“Spider-Man: Far From Home” får premiere d. 4. juli.
If Star Wars technically exists in the MCU, what will Peter Parker think when he meets Mace Windu? from marvelstudios