Listen over Stephen King-bøger, der er blevet filmatiseret, er ved at være lang, og den lader nu til at blive en smule længere.

Warner Bros. og CBS Films har sat sig for at filmatisere en af Kings ældste værker, nemlig “Opgøret”, der først udkom tilbage i 1978 under den engelske titel “The Stand” og senere kom på dansk i 1989.

Se også: Ny indspilning af Kings “Dyrekirkegården” på vej.

“Opgøret” omhandler en post-apokalyptisk fremtid, hvor 99 % af Jordens befolkning er blevet udryddet af en dødelig virus. I fortællingen, der handler om kampen mellem det gode og det onde, følger man fire mennesker, der overlevede virusudbruddet, og som nu vandrer tværs igennem USA’s ødeland.

Bogen har tidligere været omdannet til en mini-serie tilbage i 1994, der havde Gary Sinise i hovedrollen.

Endnu er der hverken blevet tilknyttet en manuskriptforfatter eller instruktør til projektet. Det er desuden uvist, hvorvidt historien vil blive delt op i flere film, eller om den bliver holdt som en enkelt.

Se også: Officielt: Stephen Kings “Det mørke tårn” bringes til live.



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#1 ks 13 år siden

Hans bedste bog. Og hans mest filmvenlige bog. Dette skal nok blive spændende.
Gravatar

#2 Chrisenry 13 år siden

Det er en super fed historie, men jeg har umiddelbart svært ved at se hvordan de har tænkt sig at pakke den ned til plus-minus halvanden time. Jeg håber de yder den retfærdighed. Mini-serien var faktisk udmærket. Den starter i hvert fald rigtig fint, men den sidste tredje del forekommer desværre en smule fesen.
"Hello there, smooth skin. The Name's Harold. I help keep this town running."
Gravatar

#3 cnr 13 år siden

Ikke hans ældste

link

--- ups læste ikke lige nyheden ordenligt
Gravatar

#4 filmz-loke76 13 år siden

ks (1) skrev:
Hans bedste bog. Og hans mest filmvenlige bog. Dette skal nok blive spændende.


Ahhh det må vel være En verden udenfor (the shawshank redemption) der tager den titel? Altså mht at være filmvenlig.


Men The Stand kan blive til en super film også.
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#5 Djibyman 13 år siden

Udover Shawshank Redemption og The Green Mile, så tror jeg faktisk ikke jeg bryder mig om Kings film, finder mange af dem kedelige og ligegyldige, mange af dem starter meget godt, men går hurtigt ned af bakke derfra, så jeg har absolut ingen forventninger til denne film, så kan det være jeg bliver overrasket.
I never Apologize, i´m sorry but that´s just the way i am.
Gravatar

#6 Foxxander 13 år siden

The Stand er en fuldstændig fantastisk bog, (læste den færdig for et par dage siden) der umiddelbart ville passe rigtig godt som spillefilm. Men mon ikke man skulle udvide til 2 eller 3 film, da historien er ret lang. Min udgave af bogen er på 1300 sider
Gravatar

#7 Snyltetast 13 år siden

Hvis det er Frank Darabont der står for den lyder det helt sikkert spændende .. Han lavede både The Shawshank Redemption, The Green Mile og The Mist .. alle tre fantastiske bøger og film .. det han er god til er at lave dem anderledes så det ikke bare er en kopi af bogen ..
Gravatar

#8 ks 13 år siden

Det virker oplagt at lave 2-3 film ud af bogen, der er noget længere end den almindelige roman.
Gravatar

#9 DemoMan 13 år siden

Var tidligere nået ret langt i bogen (som vidst var en slags un-cut version) og kunne virkelig godt lide den, men jeg røg desværre lidt ud af den til sidst (bl.a. pga. af al det spirituelle halløj der bliver ret markant senere hen)..

Uanset hvad så skal det i hvert fald nok blive et rigtig spændende projekt dog et meget svært et af slagsen da den - som tidligere nævnt af andre - er en pæn stor bog. Men det afhænger vel bare af at man ved hvad der skal fokuseres på og hvad man knap så meget skal fokusere på (eller som helt skal ud). Det bliver en udfordring jeg ser frem til at se.
Ernest Hemingway once wrote, "The world is a fine place and worth fighting for." I agree with the second part.
Gravatar

#10 Tommy Kristensen 13 år siden

Listen bliver vel ikke meget længere - da den sådan set er "filmatiseret" tidligere.

"Udover Shawshank Redemption og The Green Mile, så tror jeg faktisk ikke jeg bryder mig om Kings film, finder mange af dem kedelige og ligegyldige, mange af dem starter meget godt, men går hurtigt ned af bakke derfra..."

Der har været helt forfærdelige King-filmatiseringer´- HELT FORFÆRDELIGE...

"Shawshank" og "Green Mile" er fantastiske film, men derudover synes jeg også at "Carrie", "Claiborne", "Dead Zone", "Shining", Standby Me", "Apt Pupil", "Hearts in Atlantis" og "Misery" er ganske seværdige - og på ingen måde så straight-to-video-agtige som resten.

Skriv ny kommentar: