Skuespilleren fra “The Walking Dead”-serien fortsætter sine roller inden for superheltegenren.
Skuespiller Steven Yeun er annonceret som en del af Marvel Studios’ kommende “Thunderbolts”. Filmen, som placerer antihelte og skurke i arbejde for regeringen, har allerede en omfattende liste af skuespillere tilknyttet. Hvem Stephen Yeun kommer til at spille, er endnu uvist. Ifølge Deadline er den eneste specifikke information tilknyttet annonceringen, at Yeun får en væsentlig rolle, ikke i filmen, men i det fremtidige MCU.
Vil du vide, hvem der ellers er med i “Thunderbolts”? Så læs med her.
Steven Yeun har været en prominent figur foran skærmen siden hans rolle som Glenn Rhee i survival horror-serien “The Walking Dead”. Dog har Yeun ikke hvilet på laurbærerne. Han har opnået både en Oscar-nominering og en SAG-nominering for sin hovedrolle i Lee Isaac Chungs “Minari”. Udover “Minari” har Yeun også spillet med i Jordan Peeles seneste sci-fi gyser “Nope” og lagt stemme til animerede karakterer i “Trollhunters”, “Tuca and Bertie” og superhelteserien “Invincible”.
“Thunderbolts” har indtil videre premieredato i slut juli 2024. Jake Schreier (“Robot & Frank”) er sat til at instruere filmen, og Eric Pearson (“Thor: Ragnarok”) er manuskriptforfatter.