“Indiana Jones 5” bliver uden Steven Spielberg som instruktør – “Logan”-instruktør James Mangold kørt i stilling som afløser.

For første gang i franchisens historie skal den næste “Indiana Jones”-film ikke instrueres af Steven Spielberg, der har valgt at trække sig som instruktør for at lade friske kræfter komme til.

Det er sket udelukkende efter ønske fra Spielberg selv, som ønsker, at en ny generation skal give sit blik på historien om Indiana Jones, der begyndte i 1981 med “Raiders of the Lost Ark”.

Derfor forhandler Lucasfilm aktuelt med James Mangold (“Ford v Ferrari”) om at overtage instruktør-jobbet på “Indiana Jones 5”, skriver Variety.

Mangold har tidligere været hyret af Lucasfilm til at stå i spidsen for en film om Obi-Wan Kenobi, inden den blev droppet til fordel for en kommende serie på Disney+.

“Indiana Jones 5” blev annonceret tilbage i 2016 med premiere i 2019, der siden blev udskudt til 2020, som igen blev udskudt til 2021.

Med en ny instruktør er det ikke usandsynligt, at premieren på “Indiana Jones 5” igen bliver udskudt, selv om Steven Spielberg fortsætter i en rolle som producent.

Jonathan Kasdan (“Solo”) har skrevet det seneste manuskript, som han overtog fra David Koepp (“Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull”).

Harrison Ford på 77 år er stadig aktuel i titelrollen, selv om han senest har garanteret, at han kun laver “Indiana Jones 5”, hvis historien holder.

Læs også ‘Lucasfilm med markant ændring til “Indiana Jones 5”‘.

“Indiana Jones 5” er aktuelt premieresat d. 9. juli i 2021.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#11 nwinther 4 år siden

STOP!
Der blev lavet 3 ganske udmærkede Indy-film. Og man stoppede mens legen var god.
nr. 4 var en decideret abort af en film, og der er ikke noget værre, end "franchises". Enhver originalitet forsvinder. Man presser bare en eller anden ligegyldighed af en historie ind i et "univers", og så håber at pengene kommer rullende.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#12 Squeszh 4 år siden

"Jonathan Kasdan (“Solo”) har skrevet det seneste manuskript, som han overtog fra David Koepp (“Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull”)."

Han har simpelthen skrevet et manuskript han overtog fra en anden?
Gravatar

#13 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden

Lad Indiana Jones fortælle en gammel historie fra hans ungdom. Så kan de få en ung skuespiller til at spille ham og så kan historien have tråde til "nutiden" så den gamle Indiana også er på eventyr. På den måde kan bruge Harrison Ford selvom han er blevet gammel, etablere en ny Indy og det hele på en måde hvor det ikke føles så reboot-agtigt.
Gravatar

#14 nwinther 4 år siden

filmz-Den Lyserøde Panda (13) skrev:
Lad Indiana Jones fortælle en gammel historie fra hans ungdom. Så kan de få en ung skuespiller til at spille ham og så kan historien have tråde til "nutiden" så den gamle Indiana også er på eventyr. På den måde kan bruge Harrison Ford selvom han er blevet gammel, etablere en ny Indy og det hele på en måde hvor det ikke føles så reboot-agtigt.



Har man lavet. Tv-serien "Young Indiana Jones".
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#15 The one is back 4 år siden

Indiana Jones og de forsvundne pyramider (((Sydpolen)))
Gravatar

#16 nwinther 4 år siden

The one is back (15) skrev:
Indiana Jones og de forsvundne pyramider (((Sydpolen)))


Indiana Jones vs. Predator vs. Terminator

Fate of Atlantis var faktisk rigtig sjov - og en god historie.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman

Skriv ny kommentar: