Steven Spielberg skriver gyser-serie til ny video-tjeneste – men mobilserien kan kun ses om natten.

Næste år lanceres video-platformen Quibi i Nordamerika – herfra er der planer om at udvide til resten af verden.

Quibi skydes i gang med en serie skrevet af Steven Spielberg, skriver The Hollywood Reporter.

Serien bliver fortalt i 10-12 afsnit med en længde på kun 7-10 minutter per episode.

Titlen på mobilserien bliver “Spielberg After Dark” – og titlen lyver ikke.

Spielberg har ønsket, at Quibi-brugerne kun kan se “After Dark” i mørke midt om natten.

Derfor bliver serien kun tilgængelig for brugerne, når solen er gået ned i den region, hvor mobilen befinder sig.

Steven Spielberg bidrager også til den kommende streaming-tjeneste Apple TV+ – læs om det her.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 simonaa 5 år siden

Appen burde benytte kameraet i telefonen til at måle lysstyrken i rummet, og derved kun lade brugeren afspille serien hvis lyset er slukket.
Gravatar

#2 Nagash 5 år siden

Dobbeltmoralsk pjat efter han kritiserede Netflix sådan.
Gravatar

#3 Mejse 5 år siden

#3 gik hans kritik ikke mest på at han mente de film han lavede burde ses på det store lærred ? og at netflix film ikke burde overvejes til oscar da det var en biograf film ting ? ifølge ham altså....synes da ikke han har sagt noget dårligt som sådan om netflix eller deres indhold.

Skriv ny kommentar: