Hollywood har for alvor åbnet sig op for stjerneskuddet Miles Teller, efter at han har haft kæmpe succes med sin hovedrolle i Oscar-vinderen “Whiplash”. Foruden at have en boksefilm på vej, kan skuespilleren nu også se frem til at spille bankrøver i den kommende “The Life and Times of the Stopwatch Gang”.

Se også: Whiplash: Anmeldelse

“The Life and Times of the Stopwatch Gang” bygger på en artikel af samme navn og fortæller historien om en berygtet bankrøvergruppe, bestående af tre mænd, der begik mere end hundrede røverier igennem 1980ernes USA. Bandens medlemmer blev berømte for deres ekstremt veludførte og succesfulde røverier, der aldrig tog mere end to minutter at gennemføre – og så affyrede de aldrig et skud fra deres våben.

Miles Teller vil spille en af de tre bankrøvere. Der er endnu ikke knyttet andre skuespillere til rollelisten.

Filmen bliver instrueret af Ruben Fleischer (“Zombieland”), men har endnu ikke tilknyttet nogen manuskriptforfatter eller premieredato, da produktionen stadigvæk er i en tidlig fase.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Morpheus 9 år siden

Er rigtig spændt på at se mere fra Teller i fremtiden. Dette lyder som et spændende projekt.

Skriv ny kommentar: