Warner Bros. har store planer med “Mortal Kombat”-franchisen, hvis Sub-Zero-skuespiller Joe Taslims kontrakt er noget at gå udfra.
“The Raid”-skuespilleren har skrevet en kontrakt på fem “Mortal Kombat”-film med Warner Bros. Det afslører Taslim i et interview med Variety.
Der er med Taslims udmelding ikke tvivl om, at Warner Bros. og New Line Cinema håber på at kunne skabe en længerevarende franchise. Sub-Zero-skuespilleren er med garanti heller ikke den eneste “Mortal Kombat”-skuespiller, der har skrevet en multifilmskontrakt, så forhåbentlig kan vi se karakterer som Hiroyuki Sanadas Scorpion og Tadanobu Asanos Lord Raiden mere end bare én gang.
Læs også: “Nye karakterplakater til det kommende “Mortal Kombat”-reboot”
Det er dog ikke sikkert, at alle den første films karakterer er en del af franchisens fremtid. “Mortal Kombat”-spilserien er elsket og berygtet for sine brutale drab og blodige fatalities, så man skal passe på med at knytte sig for meget til karaktererne.
Vi har allerede fået det første blik på filmens kampscener og brutaliteter i den første trailer og senest i den offentliggjorte åbningsscene. I sidstnævnte ser vi Taslim i aktion som Sub-Zero, der er filmens skurk, mens en kampscene med Hanadas Scorpion viser, hvorfor filmen fortjener sin R-rating.
“Mortal Kombat” får premiere den 20. maj.
#1 BlackJesus 3 år siden
#2 HighFlyer15 3 år siden
Det bedste i filmen var en enkelt kamp mellem Scorpion og Sub-Zero og så Kano. Resten var virkelig skrald. Dårlig kamp koreografi. Dårligt manuskript
#3 aeries 3 år siden
Jeg nød virkelig filmen og synes den leverede en rigtig god underholdning med et godt soundtrack. Ser gerne mere Mortal Kombat i samme stil :)