Fortsættelsen til den Oscar-vindende “Suicide Squad” bliver en direkte sequel – manuskriptet er skrevet.
Hverken fans ellers anmeldere var for alvor vilde med David Ayers “Suicide Squad” fra 2016.
Det får dog ikke DC Films til at gøre “Suicide Squad 2” til hverken et reboot eller en prequel.
Manuskript-forfatter Todd Stashwick afslører nu til Discussing Film, at der bliver tale om en sequel til den første film, som altså bliver byggesten for Gavin O’Connors “Suicide Squad 2”.
Det forlyder ellers, at en anden kommende DC-film, “The Batman”, bliver et reboot sat tilbage i tid for at tage afstand fra Zack Snyders DCEU-film – læs om det her.
Men sådan gør man altså ikke med “Suicide Squad 2”. DC Films har generelt en stor tiltro til karaktererne fra “Suicide Squad”.
Margot Robbies Harley Quinn medvirker således også som frontkvinde i “Birds of Prey”, imens Jared Leto får en egen solofilm som Jokeren, der ikke skal forveksles med Joaquin Phoenix’ “Joker”.
#1 Pistolprinsen 6 år siden
#2 Johnny42 6 år siden