David Ayer forhandler om at instruere remake af “The Dirty Dozen”.

Krigsfilmen “Det beskidte dusin” fra 1967 er en klassiker. Nu har Warner Bros. planer om en genindspilning.

Det er “Suicide Squad”-instruktør David Ayer, som er udset til at stå bag en moderne udgave af “The Dirty Dozen”, skriver The Hollywood Reporter.

Robert Aldrich stod bag 1967-originalen med en rolleliste bestående af navne som Lee Marvin, Ernest Borgnine, Charles Bronson og Donald Sutherland.

Her skulle en gruppe dømte mordere trænes til en mission om at dræbe tyske officerer under 2. verdenskrig.

Den nye udgave vil dog ikke udspille sig under 2. verdenskrig, men i nutiden, fortæller kilder.

David Ayer har tidligere stået bag krigsfilmen “Fury“, mens den ansvarlige producent, Simon Kinberg, er kendt som instruktør på “X-Men: Dark Phoenix”.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: