I anledningen af det store amerikanske fodbold-event Super Bowl har Disney udsendt et nyt tv-spot til Johnny Depps seneste store blockbuster for studiet, “The Lone Ranger”.
“The Lone Ranger”, der er baseret på en gammel western-serie af samme navn, følger den indianske kriger Tonto (Depp), som slutter sig til den såkaldte Lone Ranger (Armie Hammer) og sammen kæmper for lov og orden i det vilde vesten.
Udover Depp og Hammer er også William Fichtner og Tom Wilkinson om bord som filmens skurke, mens James Badge Dale, Barry Pepper, W. Earl Brown, Leon Rippy, Helena Bonham Carter og Ruth Wilson også medvirker.
“The Lone Ranger” er instrueret af Gore Verbinski, der sammen med Depp har stået bag de tre første “Pirates of the Carribean”-film og senest animationsfilmen “Rango”. Tedd Elliot og Terry Russo, som også kommer fra “Pirates”-franchisen, har stået for manuskriptet.
“The Lone Ranger” rammer danske biografer 5. juni.
#1 MadMartigan 11 år siden
Er det Windom Earl der har giftet sig?