Vil du i grunden gerne i biografen for at se det nye, roste “Harry Potter”-spinoff med titlen “Fantastiske skabninger… og hvor de findes”? Men orker du ikke lige at få se op på de otte forudgående film? Så er der nu hjælp at hente.
Se også: Anmeldelsen af “Fantastiske skabninger… og hvor de findes”
For i et nyt fan-skabt supercut er de otte film, der løber over mere end 17 timer med Harry, Hermione og Ron, nemlig klippet ned til en brøkdel.
På kun 78 minutter kan du nu få den dovne udgave af “Harry Potter”-filmene, der gør, at du kan nikke indforstået med, når de nævner Professor Dumbledore i det nye spinoff, der foregår 70 år før Harrys tid på Hogwarts.