Den alternative superhelte-serie “The Boys” har fået en ny trailer med fokus på heltene uden superkræfter.
Hvad gør man, når superhelte bliver korrupte og kun bruger deres kræfter for personlig vindings skyld?
Det spørgsmål stiller Amazon-serien “The Boys”, som blandt andre Seth Rogen står bag.
Svaret har den Karl Urban-spillede Billy Butcher, der samler et hold af hævnere med navnet The Boys, som uden superkræfter skal forsøge at få styr på de korrupte superhelte.
Det er det hold, der er i fokus i den nye action-fyldte trailer til superhelte-serien.
Serien er baseret på en tegneserie af Garth Ennis, der tidligere har skrevet kendte tegneserier som “The Punisher”, “Judge Dredd” og “Preacher”.
“The Boys” får premiere d. 26. juli på Amazon Prime.
#1 Gorman 5 år siden