Så er listen over nominerede til den 79. Oscaruddeling blevet offentliggjort, og den nok største overraskelse, set med danske øjne, er, at Susanne Biers “Efter brylluppet” er blevet nomineret i kategorien bedste udenlandske film. Sidst Danmark var nomineret i den kategori var for 17 år siden med “Dansen med Regitze”.
Blandt de øvrige nominerede blev det “Dreamgirls”, der løb med flest nomineringer – 8 af slagsen (deriblandt tre alene i kategorien bedste originale sang) – men den måtte se sig forbigået i hovedkategorien for bedste film.
Bedste film:
“Babel”
“The Departed”
“Letters from Iwo Jima”
“Little Miss Sunshine”
“The Queen”
Bedste instruktion:
Alejandro González Iñárritu (“Babel”)
Martin Scorsese (“The Departed”)
Clint Eastwood (“Letters from Iwo Jima”)
Stephen Frears (“The Queen”)
Paul Greengrass (“United 93”)
Bedste skuespiller:
Leonardo DiCaprio (“Blood Diamond”)
Ryan Gosling (“Half Nelson”)
Peter O’Toole (“Venus”)
Will Smith (“The Pursuit of Happiness”)
Forest Whitaker (“The Last King of Scotland”)
Bedste skuespillerinde:
Penélope Cruz (“Volver”)
Judi Dench (“Notes on a Scandal”)
Helen Mirren (“The Queen”)
Meryl Streep (“The Devil Wears Prada”)
Kate Winslet (“Little Children”)
Hele listen over nominerede kan ses hos OSCAR.com.
#51 filmz-Barry Lyndon 17 år siden
Fedt...
...at det mexicanske trekløver Iñárritu, Cuarón og del Toro formår at blomstre på samme tid og være repræsenteret med 16 nomineringer tilsammen til årets uddeling.
...at unge Ryan Gosling har fået sin første oscarnominering (og så oven i købet for en hovedrolle). Den knægt har jeg længe haft et godt øje til.
...at Borat har fået en nominering for bedste manuskript. Godt nok er det en smule underligt, da det meste af den er improviseret, men who cares - Borat er med til oscarfest, high five!
...at del Toros smukke ”Pan’s Labyrinth” har fået den opmærksomhed, den fortjener med hele 6 nomineringer.
...at Eddie Murphy også debuterer som oscarkandidat. Bedst som man troede, han havde helt droppet at lufte sit talent mere, overrasker han. Lad os håbe det giver ham blod på tanden mht. til at vælge kvalitative projekter frem i tiden.
...at det mexicanske trekløver Iñárritu, Cuarón og del Toro formår at blomstre på samme tid og være repræsenteret med 16 nomineringer tilsammen til årets uddeling.
Træls...
...at hverken gode gamle Nicholson eller DiCaprio har fået nomineringer for deres roller i "The Departed". Jovist, DiCaprio har fået en for "Blood Diamond", men det er ærlig talt svært at forestille sig, at han topper sin mesterlige præstation som Billy Costigan.
...at den svage "Efter Brylluppet" giver Danmark falske forhåbninger ved at være nomineret. Naturligvis kan man glæde sig over det set med danske øjne, men er det virkelig det bedste, vi har at byde på?
...at Gibsons underholdningsfest ”Apocalypto” må tage til takke med at være nomineret i et par tekniske kategorier. Den havde fortjent noget mere.
...at ”The Prestige” ikke i det mindste er nomineret for bedste manus. At den ikke er at finde i bedste film-kategorien er til at leve med, men manuskriptet er så blændende godt skrevet, at det er mig en gåde, hvorfor den ikke optræder i denne kategori.
...at Brad Pitt ikke får samme hæder som sine medspillere i ”Babel”og snydes for en nominering i bedste mandlige birolle. Personligt synes jeg, at han giver en af karrierens bedste præstationer.
Håber på en masse gode filmdebatter med jer!
#52 krille 17 år siden
Jeg er enig med dig i mange af dine meninger. Jeg har dog en ting, jeg er uenig med dig i.
1). Det er da flot, at Efter Bryllyppet er nomineret. Det er da en god og utrolig stærk film. Den overraskede mig positivt, da jeg så den første gang.
Til gengæld er jeg enig med dig i, at det er synd, at The Prestige ikke har fået en nominering i bedste manuskript. Det er en formidabel historie.
#53 filmz-Barry Lyndon 17 år siden
#54 filmz-Munk 17 år siden
Men så igen er Brødre jo ikke ligefrem fra i år!
Synes at det er fuldt fortjent at "Efter Brylluppet" er blevet udtaget som den bedste danske film, i skarp konkurrence med "Drømmen" dog.
Derudover har jeg en lumsk fornemmelse af at den ikke er uden chance for at tage statuetten. Selvom både "Pan's Labyrint" og "Lad de små", må siges at være favoritter, så har både Bier og Mikkelsen et godt navn blandt de stemmeberettigede. Samtidigt er den også en af den slags film som de normalvis godt kan lide derovre.
- Steve Carell
#55 filmz-Barry Lyndon 17 år siden
Nej men "Brødre" var et eksempel, da den også konkurrerede i sin tid, men ingen nominering fik.
"Drømmen" har jeg til gode, men skulle jeg selv have sendt en afsted, ville det uden tvivl være "Drabet", som jeg synes er en væsentlig bedre film end "Efter Brylluppet".
#56 filmz-grev_michal 17 år siden
#57 filmz-Daniel_Logan 17 år siden
I am like a wild horse, and you can't tame me..
#58 filmz-mkbt 17 år siden
#59 filmz-grev_michal 17 år siden
Helt enig Apocalypto var en helt igennem underholdende film, ja den har sine mangler men synes den fungerede som den skulle.
Underholdnings værdien i Apocalypto var langt større end i The Departed efter min mening, men tror du har ret - årsagen skal findes udenfor selve filmene.
#60 filmz-Angel Eyes 17 år siden
Og så er det befriende at se, at "Dreamgirls" ikke har sat sig på hele oscarfesten, så vi undgår en fadæse a la "Chicago"-året (en misere kun overgået af det år Ron Howard vandt for "A Beautiful Mind" foran Lynch, Altman og Jackson! ) - men det er simpelthen til at brække sig over, at den tager tre nomineringer indenfor "Bedste Sang" kategorien...kunne man ikke have kigget lidt ud over de sædvanlige R n'B ballader?
Glæder mig i hvert fald til at se udfaldet den 25/2!