Alder er ingen hindring for den 68-årige actionstjerne Sylvester Stallone. Lige nu kan man opleve ham skyde med skarpt og spille med musklerne i ”The Expendables 3″. Og nu gør skuespilleren sig så klar til at presse de sidste blodsdråber ud af sin ikoniske filmhelt Rambo.

Se også: Anmeldelse: “The Expendables 3″

I et interview med hjemmesiden Vulture fortæller Sylvester Stallone, at han lige nu knokler i træningscenteret for at få sin krop i form til “Rambo V”.

”Jeg er begyndt at træne igen. Jeg kommer til at være passende ondskabsfuld og alt det der. En dræber med et godt hjerte. Smart og alligevel dum. Høj og alligevel lav. Du ved hvad jeg mener. Vi prøver at dække held spektret,” lyder det noget kryptisk fra Stallone.

Sylvester Stallone har i flere år snakket om at gentage rollen som John Rambo, og det femte kapitel skulle efter sigende handle om noget så alvorligt som menneskehandel. Om det stadig bliver plottet i “Rambo V” er uvist.

Tilsammen har de fire film om den hårdtpumpede vietnamveteran indtjent i lidt over fire milliarder kroner på verdensplan.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Patriarch 10 år siden

4'eren var overraskende godt skruet sammen. Habil action. Jeg ville bare ønske han gav ISIS nogen på munden i stedet for.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”

Skriv ny kommentar: