Når Quentin Tarantino til vinter giver premiere til sin western med titlen “The Hateful Eight”, så bliver det i to udgaver med forskellig længde og klipning.

Se også: Quentin Tarantino: Hellere VHS end Netflix

Det fortæller Tarantino selv, da han fortæller om 70mm-udgaven – også kaldet Roadshow-versionen – som fotograf Robert Richardson har skudt filmen på:

”Roadshow-udgaven har en ouverture og en pause, og den vil blive tre timer og to minutter. Den almindelige udgave er omkring seks minutter kortere uden at tælle pausen med, der bliver omkring 12 minutter,” siger Tarantino til Variety.

De forskellige udgaver skyldes, at Tarantino mener, at forskellen på 70mm og det digitale format kalder på forskellige oplevelser:

”70 er 70. Du har betalt pengene. Du har betalt billetten. Du er der. Jeg har dig. Den er fantastisk i dens storhed i 70mm, men hvis du sidder i din sofa, så er det måske ikke så fantastisk. Så jeg har omklippet den lidt, så den fremstår lidt mindre kostbar,” siger Tarantino om forskellen.

Det er endnu uvist, om 70mm-udgaven kommer til Danmark.

“The Hateful Eight” får dansk premiere d. 7. januar.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 silegnaV 9 år siden

"Så jeg har omklippet den lidt, så den fremstår lidt mindre kostbar"

Hvad dette helt præcist indebærer gad jeg godt vide.

Og en pause? Hvis den er underholdende, så er tre timer da ligemeget - jeg går ud fra at en stolt herre som Tarantino synes hans film er vældig underholdende.
Gravatar

#2 MetalMonstrum 9 år siden

silegnaV (1) skrev:
Og en pause? Hvis den er underholdende, så er tre timer da ligemeget - jeg går ud fra at en stolt herre som Tarantino synes hans film er vældig underholdende.


Mon ikke Tarantino her drømmer sig tilbage til mange af sidste århundredes store filmklassikere, som også havde pause indlagt.

https://medium.com/the-outtake/what-happened-to-the-movie-intermission-45afcda475ae skrev:
For most of the 1950s through 1970s, intermissions marked epics. From Seven Samurai (1954) and It’s a Mad Mad Mad Mad World (1963) to The Sound of Music (1965) and The Godfather (1972), many of cinema’s most remembered films have the intermission in common and, in retrospect, it gives them a somewhat regal flare even when seen in one’s living room. Such breaks are more akin to a live theatre experience, and that association gives such a film’s viewing an event-like quality.
Gravatar

#3 Troels-K 9 år siden

Hvis jeg skal se en 3 timers film, tror jeg en toilet pause i midten er meget passende ;)
Gravatar

#4 X&O 9 år siden

Den sidste film jeg kan huske havde indlagt pause var Ringenes Herre (1'eren vidst nok). Det husker jeg som ret hyggeligt - men det er så også min yndlingsfilm.

Det lyder som en god idé at have versioner der udnytter mediet bedst muligt, så længe der ikke er de store forskelle på filmene.
Gravatar

#5 Business Monkey 9 år siden

Begge udgaver er jo stadig filmet på (65mm) film, så den eneste reelle forskel er projektionsforholdene, hvilket han påpeger er hhv. biografen og hjemmebiografen.

Jeg forstår altså ikke helt Tarantinos had til digital projektion. Han filmer jo stadig på film, så han kan få sin "tekstur" og farve. Forskellen mellem digital projektion og filmprojektion er jo langt, langt mindre end forskellen mellem digital og filmoptagelse...
Gravatar

#6 silegnaV 9 år siden

#2 Oki doki, det vidste jeg ikke.

#5 Han har nævnt i et interview, at konceptet med vise 23 billeder i sekundet, hvilket giver illusionen om en film, finder han ganske magisk og en del af oplevelsen. Men ja, jeg er enig, det har meget større betydning, om det er analogt eller digitalt optaget.
Gravatar

#7 Business Monkey 9 år siden

#6 Nu er film fra en DCP vist i 24 fps, og man har endda sorte indlæg imellem hvert frame, så samme effekt på øjet, lukkeren har på en klassisk filmprojektor, kan opnås.

Jeg tror bare at han er lidt for nostalgisk. Synes ikke tekstur og farve ødelægges af en digital projektion, når den i forevejen er optaget på filmrulle.

Desuden er det mere 3D, der er skyld i dårlige projektioner, da de afrundede Silverscreen lærreder man har måttet installere i biografer for at kunne give en acceptabel 3D effekt rundt i hele salen, reflekterer langt mindre lys end de flade lærreder, der var før omskiftningen til 3D projektører, og derfor fremstår film meget mørkere mange steder på lærredet ift., hvor man sidder i salen.
Gravatar

#8 steadi07 9 år siden

Pauser i film kan nu være ret behagelige. I Holland er det i alle film, hvilket kan være rimeligt belastende i en komedie, men til de længere film er det ret behageligt at komme ud og strække benene og evt. lige købe en øl til.. Så at Tarantino vil have en sådan med i "Hateful Eight" giver fin mening i min verden.

Uden at have nogen viden om det overhovedet, så kunne jeg forestille mig, at Imperial forsøger at få 70mm-udgaven til landet. Det gjorde de med Interstellar i hvert fald.. Men den var jo også filmet på 70mm? Så hvorfor vil Tarantino have en 70mm-udgave af en 65mm-film - det er der sikkert nogen herinde, som kan forklare mig :)

Jeg syntes desuden ikke, at Interstellar i 70mm var faaaaaaaantastisk. Kunne nok godt have set den digitalt projekteret.
Gravatar

#9 Business Monkey 9 år siden

#8

Simpelt. Man filmer ikke på 70mm. Det er nomalt at filme på 65mm ruller, og så projicerer man på et 70mm, hvor de 5mm er til lydsporet. :D

Jeg havde derfor ikke nogen pointe omkring "forskellen" mellem 65 og 70 mm, men i stedet var pointen at andre tekniske aspekter af projektionen kan ødelægge oplevelsen.
(Jeg så ikke selv Interstellar i 70 mm, da jeg ikke regnede med at filmen ville være så spændende i sig selv - synes jeg fik ret - så kan ikke udtale mig direkte om det, men kan sagtens forestille mig at en så mørk film - mange billeder af rummet - ville blive alt for mørk undervejs.)
Gravatar

#10 steadi07 9 år siden

Business Monkey (9) skrev:
#8

Simpelt. Man filmer ikke på 70mm. Det er nomalt at filme på 65mm ruller, og så projicerer man på et 70mm, hvor de 5mm er til lydsporet. :D

Jeg havde derfor ikke nogen pointe omkring "forskellen" mellem 65 og 70 mm, men i stedet var pointen at andre tekniske aspekter af projektionen kan ødelægge oplevelsen.
(Jeg så ikke selv Interstellar i 70 mm, da jeg ikke regnede med at filmen ville være så spændende i sig selv - synes jeg fik ret - så kan ikke udtale mig direkte om det, men kan sagtens forestille mig at en så mørk film - mange billeder af rummet - ville blive alt for mørk undervejs.)


Omkring Interstellar tror jeg, at fejlen muligvis lå hos mig. Jeg havde muligvis ikke sat mig godt nok ind i, hvad jeg kunne forvente af en 70mm-visning, og derfor brugte jeg for meget tid på at overveje, om billedet så ud som det skulle :)

Skriv ny kommentar: